Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/652

F1SKER1ER. 639 I Munkelven begynder laksens opgang sidst i mai. Den bedste fangst er i juni-juli. I Ne-idenelven begynder laksens opgang sidst i mai og ophører først i august. Den bedste fangst er i ju1i. Denti1gjænge1ige længde er 8 km. Omtrent 8 km. fra mundingen er en 4–5 m. høi foss, Skolte- fossen, som kun yderst faa fisk formaar at passere. Kunde laksen gaa op denne foss, vilde den kunne gjennemvandre meget betyde- lige strækninger af den ovenfor værende del af vasdraget, som skal indeholde udmærkede gydepladse, –men som for den aller- væsentligste del ligger i Finland. At gjøre fossen farbar for laksen vilde ikke være forbundet med store vanskeligheder eller omkostninger og vilde være til stort gavn for laksens reproduktion. De nedenfor fossen boende skoltefinner ønsker dog ingen foran- dring, efterdi –fossens farbargjørelse antagelig vilde forringe den lette adgang, de for tiden har til at fiske laksen ved hjælp af en liden not eller snarere garnstump, der udkastes i en kulp i fossen, med hvilket tarvelig redskab der stundom skal k1mne opfiskes 8O a 4O store laks i et eneste kast. Under den bratte del af faldet paa sydsiden ligger den nævnte kulp, fra hvilken laksen søger at hoppe op over den øvre bratte del af faldet, hvilket som berørt nu og da lykkes for enkelte laks, og denne laks gaar da helt op i den i Finland liggende del af elven. Skoltefinnerne pleier nu og da med en not at tømme kulpen for laks. Neidenelv er bortforpagtet for 120O kr. til englændere, hvilke i juni og juli 1898 fiskede l 850 kg. laks. Neidenelv gav efter Fellman først i det 19de aarhundrede 5O tønder laks. I Neidenelven foregik indtil de sidste aar et laksefiske, som nu et forbudt. Det dreves af de derboende kvæner og kaldtes «käpälä»–fiske. Fiskeriet foregik hvert aar i juli maaned paa den maade, at elveleiet nedenfor en strækning med lang, jevn bund og liden heldning afspærredes fra den ene bred til adskilligt over midtstrøms1injen ved et garn, som var udspændt i en bue paa nedrammede pæle i elvebunden. Naar dette garn var udsat, be- gyndte fiskerne oppe i strykene nedenfor Skoltefossen, op over hvilken foss laksen som regel ikke kommer, ved stenkastning og andre skræmmemidler at jage laksen nedover mod den øverste del af det stillerindende stykke af elven; saa blev et andet garn sat over elven fra bred til bred. Med dette garn (drivgarnet) bevægede fiskerne sig paa begge bredder nedover elven, saa at al fisk neden- for drivgarnet dreves nærmere og nærmere mod det første garn (pælegarnet). Naar drivgarnet var naaet passende nær det paa