Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/657

Denne siden er ikke korrekturlest

644 FINMARKENS Am“. lige fortærer padder, frøer og deslige utøi, tillader de lærde dog patienter at spise denne fisk. Den fanges i mange vande, men især i mængde i det store Indiagervand (Enaresjøen), hvorfra aarlig et større parti kan forhandles til Sverige, hvor vogen ikke beregnes høiere end den tørre seis værdi». Gjedden var’ efter J. Fellman ikke kjendt af finnerne i Tanas nedre løb i 182O, idet han i dette aar paa Guldholmen blev an- modet om at se paa en sjelden fisk, som var bragt did af en fin. Det var en gjedde, som finnerne ikke kjendte. Gjedden forekommer i de finske lappmarker syd for vand- skjellet almindelig; i Enare er den sjeldnere, og den er kjendt i den øvre del af Tana. Til fangst af gjedde og harr skjærer finnerne af større vidje- buske kjeppe, hvis yderste smale ende de snor til en rende- snare. Dette simple redskab lister de fra aabredden forsigtig ned i vandet saadan, at løkken eller snaren kommer tæt foran hovedet paa fisken, medens den staar stille fra Ve til 3f4 alen under overfladen, og vipper ved et behændigt kast eller slæng den ene harr og gjedde op efter den anden. Paa denne maade overlister og fanger de disse opmærksomme og snare fiske. Aal (anguilla vulgaris) er meget sjelden iFinmarken. Paus skriver: – «Aal er i almindelighed ikke at finde i Finmarken, dog skal i et ferskvand i Maasø Sogn findes nogle.» Aal siges at forekomme i den øvre del af Altenelven. Tindauer eller stinges-ild ((;asterosteus aCuleatus tra(?hurus) er en brakva11dsform, men forekommer ogsaa i ferskvand. Den er taget i indsjøen Suoäjavrre mellem Karasjok og Koutokeino, 14 mil fra havet; ligesaa i Tana 2O km. fra havet. Den heder paa finsk ruövdde-gulmek. Der er en ferskvandsform, gasterosteus pungifius, som efter Collett i Finmarken utvilsomt er indvandret gjennem vasdragene fra russisk Lappmarken; den er fundet i Pasvikelven og Langfjord- vatn i Varanger, i Tana ved Maskejokkas munding ogi Børselven i Porsanger. V Den første form, a(Ëuleatus, kunde kaldes stingesild, medens formen pungitiu-S kunde kaldes tindaure eller guldk11nte. Her skal nævnes endel af de indsjøfiske, som forekommer i finlandSk Lappmarken, men som ikke har fundet veien over i de norske vasdrag i Finmarken, men vel til vasdragi det sydøstlige Norge. (Hørs eller gjøss (lu(?ioperCa sandra) forekommer saa langt nordlig som til Kemiträsk. Hos os findes den paa Østlandeti (Z)ieren og i den sydlige del af Glommen. Sleinpurken; eller gorgylten (aCerma Cerm1a“) gaar i finlandsk