Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/659

646 F1NMARxENs A1uT. nedre del flyndre. Sik, harr, gjedde og lake er gjenstand for fiskeri. v San(lflyndren (pleuronectes fut-us) gaar op i Tana ovenfor Seida paa forsommeren. I Pasvikvasdraget er der ørret, harr, sik, røyr, gjedde, abbor og lake. Man ikke blot har til eget husbehov, men vilde ogsaa kunne sælge saltet fisk, især sik. Det hænder, at en finsk opsidder allerede i august har fisket 6 tønder smuk, stor og fed sik, der spises som spegefisk, men ogsaa kan koges. Hval og hvalfangst. IIVaIeI’1I0. Paa havet og ved kysterne udenfor Finmarken har der været drevet en fordelagtig hvalfangst. Der skal her først gives en oversigt over hvalerne, væsentlig efter dr. J. Hjort Hvalerne er de eneste pattedyr, som i hele sit liv lever paa det aabne hav. Sælerne maa i den tid, de føder sine 1mger, søge kysterne eller isen, medens hvalerne fra de fødes er fuldt uafhængige af det faste land. I sin levevis er de forskjellig fra fiskene deri, at de med bestemte mellemrum maa søge overfladen for at puste. Da bliver de synlige ioverfladen, medens fiskemasserne i dybet ikke mærkes. Hvalernes legemsbygning har stor lighed med fiskenes. Deres hale er et kraftigt svømmeredskab med en stor halefinne, men hvalernes halefinne er vandret, medens fiskenes er lodret. Hva- lernes forlemmer er luffer, der sidder tæt bag hovedet og anvendes til at styre. Baglemmer mangler. Huden er glat og nøgen, men er forsynet med et tykt lag spæk, der beskytter den varme krop mod det kolde vand. Munden har enten tænder, eller den er forsynet med store para1lele hornplader (barder), som hænger ned fra overm1mden, ganen; barderne danner tilsammen et mægtigt sileapparat til opsamling af havets drivende liv (aate, planktonl. som er disse hvalers føde. De Smaa øine ligger lige nede i mundvigen. Ørene mangler den ydre ørebrusk og har alene en fin øregang ind til ørets indre dele. Næseborene ligger ovenpaa hovedet, saa hvalen kan a-ande i samme øieblik, den naar over- fladen. Den støder da ud sin aande, som vistnok i regelen river med sig endel af overfladens vand, som en straale, der i regelen forsvinder som en fin liden støvsky; hos de forskjellige arter