Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/661

648 FINMARKENS AMT. De sees i havet mellem Bjørnøen og Norge og langs eggen udenfor Tromsø. Under loddeindsigene nærmer de sig meget Finmarkens l(yst (ud for Vardø). Næst nisen er den vel den hyppigste tandhval paa Vestlandet. De buthovede del.flner har en mere eller mindre steil pande og mangler den fure, som hos de spidshovede delfiner skiller snuden fra panden. Ligeledes er kjæverne kortere, og tænder-nes antal i regelen mindre. I vore farvand er tre indbyrdes meget forskjellige arter, nemlig: Ni.s-en (phocaena Communis), finsk nisso, dansk marsuinet, har stump snude og lidet hoved. I overkjæven er 5O–-56 tænder, i underkjæven er 44–52. Den er k1umpet og har tyk kropsform. Ryggen er blaasort, bugen hvid. Længden er ca. 6 fod. Nisen er udbredt fra Hvidehavet og Grønlands kyster til Frankrige og Østersjøen. Grindhvalen (globio(–ephalus melas) har en stor fedtpude paa hovedet, Som derved faar et kuglerundt udseende. Den er særlig kjendelig ved de lange spidse luffer. Kroppen er sort med en hvid stribe under bugen. Størrelsen er ca. 26 fod. Den lever vel især af blækspruter. De er kjendt fra SpitZbergen og ned til Danmark og Belgien og træffes i mængder ved Færøerne i store flokke. Den optræder hos os i stimer. I 1847 skal der ved Sønd- fjord være stængt 2–3 O00 individer. Spækhuggeren, vagnhund, staurhynning (orca gladiator), paa finsk j’akan, har et lidet hoved med tykke, stærke tænder, 24–26 i antal i overkjæven og ligesaa i under-kjæven. Kroppen er kraftig og muskuløs med brede luffer og en høi, skarp rygfinne Farven er paa ryggen sort med hvid hug og hvide flekker bag øiet og paa siderne. Den opnaar en størrelse af indtil 3O fod, er et glubsk og graadigt dyr, der væsentlig lever af fisk, sees især under sildefisket (vaarsildfisket). Den angriber ofte større dyr, sæler og bardehvaler. Den er ifølge Collett en af de hyppigste og talrigste langs vor kyst optrædende delfiner. Til delfinerne regnes ofte to hva-ler, der mangler eller har en yderst lidet udviklet rygfinne Disse hvaler er hvidhflsken og narhvalen. der særlig holder til i de arktiske have. Hvidflsken (delphinapterus leuCas) kalder finnerne b‘ll-()1ðG, den har et but hoved med 14–20 tænder i overkjæven og ligesaa i underkjæven. Den mangler ganske rygfinne og har smaa luffer. Farven er ganske hvid overalt. Længden er indtil 2O fod. Den lever af fisk, krebsdyr og blæksprut. Den er gjenstand for fangst ved SpitZbergen, ved Sibiriens og Grønlands kyster, hvor den forekommer i flokke. ‘