Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/664

HVAL 0G 1‘1VALFANGST. 651 langs bugen er færre og større end hos de følgende. Farven paa rygsiden er sort, paa bugsiden fortil hvid. Barderne er graa, de flossede kanter gulagtige, deres længde 21f‘2 fod; der findes ca. 35O paa hver side. Knø1hvalen bliver henimod 50 fod lang. Den lever af kril og lodde. Den findes i Finmarken i aarets første maaneder (januar-marts), forsvinder i april og mai for at komme igjen i juni og forblive sommeren og antagelig udover høsten. Den er ogsaa bekjendt fra Grønland, Amerikas kyster og Sydeuropa. De egentlige “flnhvaler, slegten balaenoptera, kalder finnerne bosso, i flertal bossok, som betyder blæsere; de er langstrakte, med slank legemsbygning og smaa luffer. Rygfinnen er ikke pukkellignende, men 1mdertiden (blaahvalen) meget liden. Der er talrige bugfurer. Af denne slegt har vi 4 arter: . Blaahvalen, blue u;hale (balaenoptera sibbaldii) er mere robust end finhvalen. Rygfinnen er liden og lav og ligger langt bag. Barderne har sorte kanter, der findes 4OO paa hver side af 3 fods længde. Farven er mørk, blaagraa, med smaa hvide flekker paa brystet. Nedersiden og indersiden af lufferne er hvide. Længden er indtil 85 fod. Den forekommer fra Murmankysten, Bjørnøen til Island; ved Finmarken fra begyndelsen af juni til slutten af august Finhval, sildehval (‘balaenoptera musculus) er slank. Rygfinnen er større og sidder lidt længer fortil end hos blaahvalen. Bar- derne er 35O–-37O i antal paa hver side, de er mørkeblaa eller sorte af farve, med undtagelse af de forreste paa høire side, som er hvide. Deres største længde er 95O mm. Rygsiden og venstre underkjæve er br1msort, undersiden, høire underkjæve og indersiden af lufferne er hvid. Kropslængden er 6O–65 fod, sjelden over 7O fod. Den følger silde- og loddestimerne og optræder langs kysten derfor særlig under silde- og loddeflskerierne, fanges dog ogsaa af og til med kril i maven. I Finmarken optræder den fra loddens første ankomst, i regelen i marts, udover til høsten. Den har været iagttaget fra Novaja Semlja, SpitZbergen, Grønland til Middelhavet og til ækvator. Seihval (balaenoptera borealis) er temmelig slanl(. Lufferne er usædvanlig smaa. Rygfinnen er høi, jevnt krummet med dyb indskjæring bagtil, siddende langt foran ved overgangen til sidste tredjedel af kroppen. Barderne“er sorte med hvide børster, der er krøllede og meget fine. Der er omtrent 33O paa hver side af en største længde af 63O mm. Hele oversiden, hele halen og 1ufferne er blaasorte med af- lange, lysfarvede flekker, undersiden saa langt som til genitalia hvid.