Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/666

I–IVAL 0G I–IVALFANGST. 653 Hvidjisken er ogsaa en arktisk hval, dog ikke i den grad, som den foregaaende. Dens udbredelse strækker sig fra Sibirien i øst over SpitZbergen, langs Grønlands kyster ned langs Labrador- kysten. Den foretager vandringer. Fangsten er noget for sig og skiller sig noget fra den store hvalfangst. Ved SpitZbergen fanges den med store ca. 600 favne lange nøter med 6 tommer store masker og garn af lillefingers tykkelse. Med disse store nøter stænges stimerne inde mod land, og med mindre nøter tages hvidfiskene enkeltvis op mod land og dræbes der. Fangsten er underkastet tilfældigheder, og fangstmændene kan vente lforgjæves i uger. Nordmændene begyndte fangsten paa SpitZbergen i l866. I 1868 dræbtes der hundreder med da-arlige redskaber. I aarene 1869–78 var der god fangst først langs vestkysten, saa i Hinlopenstrædet. Ved SpitZbergen findes der nu næsten ingen hvidfisk. Fra Tromsø fangedes i aaret 1901 kun 26 hvid1isk, som betaltes med 6O kr. pr. stykke Kugler fra Nordamerika er fundne i hvidfisken paa SpitZ– bergen. “ De kommer til SpitZbergen henimod mai og kaster da sin ene unge. De lever af blæksprut og fisk, formodentlig væsentlig af polartorsk og laks eller sjørøyr. Narhvalen holder sig ligesom grønlandshvalen nærmest polar- landenes kyster eller isen, særlig ved Grønlands vest- og østkyst, SpitZbergen og Novaja Semlja og den sibiriske kyst. Den er et hurtigt, livligt og godsligt dyr, som svømmer med adskillig fart. De har tilbøielighed til at leve i flokke; ofte viser de sig i talrige smaa flokke paa et halvt dusin eller mere. Der er fundet blækspruter i dens mave, men langs land ogsaa bundfisk. Der er nogle hvaler, hvis vandringer især er begrændset til den nordlige del af Atlanterhavet, og som derfor kan kaldes nordatlantiske. Nogle lever af plankton og kan kaldes planktonhvaler; hid hører nordkaperen, blaahvalen, seihvalen og knølhvalen. Andre jager blæksprut, som bottlenosen og grindhvalen. Atter andre jager andre fiske, saaledes finhvalen, vaagehvalen, delfinerne og spækhuggeren. Planktonhvalerne er bardehvaler, som fra vandet siler og for- tærer havets smaa drivende organismer, særlig rødaaten og krilen, som udgjør deres føde. De foretager store vandringer om høsten fra de nordlige egne af Nordhavet til sydligere farvande og om vaaren eller forsommeren igjen nordover.