Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/667

654 F1N1uAR1(ENs AmT. Nordkape1–en tilhører rethvalerne. Denne art har i tidligere tider i store mængder sværmet langs Frankriges, Storbritanniens og Islands kyster og derfra ved sommertid vandret nordoveri det norske Nordhav og var gjenstand for fangst. Gamle hvalben fundne paa Sørøen og ved Vardø tilhørte nordkaperen, levninger fra fortidens hvalfangst. I tidligere tider forekom den i store mængder; nu er den særdeles sparsom og et meget sjeldent dyr. Blaahvalen forekommer i Finmarkshavet kun i tiden juni- auguSt. –Blaahvalen hverken sees eller fanges før i de sidste dage af mai; den forsvinder i september. Paa Island viser blaahvalen sig tidligere, saaledes allerede i april og mai, dog er ogsaa her juli maaned den rigeste fangstmaaned. Forklaringen af blaahvalens vandringer ligger deri, at den udelukkende lever af plankton, særlig af smaa krebsdyr, krilen. Dens føde bestaar næsten udelukkende af en liden gjennemsigtig ræke, kril. Denne kril (‘gror» op om vaaren og forsommeren, og k1m midtsommers er der næring for blaahvalen i Finmarkshavet. Heri ligger forklaringen til denne hvals vandringer, og det samme gjælder seihvalen, ligesom det samme antagelig har været tilfældet med nordkaperen. I disse vandrende hvaler findes undertiden harpuner, saa- danne, som aldrig anvendes under fangsten i Finmarken, men som bruges ved Nordamerikas østkyst. En harpun, som i l888 blev fundet i en blaahval, bærer en indskrift, som viser dens amerikanske oprindelse. Blaahvalen viser sig aldrig ved Finmarken med smaa unger, derimod parrer den sig deroppe. BIaahvalen antages at gaa mere end et aar drægtig, og den har neppe nogen bestemt tid, da den kaster unger. Seihualens forekomst i Finmarken ligner mest blaahvalens, ogsaa den er en planktonhval. Af 357 dræbte seihval var kun 7 fanget før 1ste juni. Den kommer ogsaa først, naar planktonet er groet op; den holder sig særlig i Vestfinmarken. Antallet varierer fra det ene aar til det andet; i 1884 blev kun skudt 6 stykker, i 1885 659 stykker. I dette sidste aar fangedes den helt fra Sørøen til Murmankysten. Dens maveindhold er rødaate ((Ëalanus); den sidste dag den til 1885 var observeret i Finmarken var 8de september. Antagelig føder de sent paa aaret, ikke i den tid, de op- holder sig indenfor norske farvand. Knølhvalen regnes blandt planktonhvalerne, skjønt den ikke udelukkende lever af planktonet; under loddefisket er den fundet med lodde i maven, undertiden fuldsprængt af lodde. Blaahvalen og seihvalen forekommer i Finmarken omtrent