Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/671

6ö8 FlNMARKENS AMT. De lever saagodtsom udelukkende af fisk, væsentlig af sild. Leilighedsvis angriber de ogsaa større dyr, selv hvalerne. Spækhuggerne er graadige dyr. I maven af en 7 m. lang spækhugger fandtes levninger af 13 niser og 14 sæler, og disse levninger var saa friske, at de neppe var mange dage gamle-. Sælerne antages efter at være slugte under fordøielsen at blive flaaede, og de afflaaede skind kastes op. «Kongespeilet» siger om disse hvaler: «I sin grumhed mod andre hvaler er de lige med hunde mod andre dyr, idet de samles i flokke og anfalde store hvaler, og hvor der er en stor hval alene, bider og udmatter de den, indtil den faar sin død deraf.:– Blandt de hvaler, som lever hele sit liv i de varme egne, besøger en art, kaskelotten, af og til ogsaa det nordligste Norge. Den kaldes af engelskmændene sperm-u-hale, der antages at være en forkortelse af sperma(“et-uPhale. Den har en vidtstrakt udbredelse saavel i Atlanterhavet som i det stille hav, ialfald indenfor vendekredsene. Det har hændt, at kaskelotter er strandede paa Norges kyst. I 1896 blev 2 kaskelotter skudt i nærheden af Østfinmarken, begge tidlig paa sommeren. Man saa en flok paa 7 stykker, af hvilke da 2 blev skudt. De forekommer saaledes af og til om sommeren i de nord- lige farvande og er allerede fra gammel tid kjendt i Norge. Guldberg meddeler, at «Kongespeilet» omtaler dem og beskriver dem saa nøiagtig, at ingen tvil kan næres om, at beskrivelsen gjælder kaskelotten. Kaskelotten lever væsentlig af blækspruter, af og til af fisk. De holder sig mest i flokke paa op til 100 stykker. Hvalernes legemsbygning, udseende og levevis er saaledes for- skjellig. De nordlige egne har sine beboere (grønlandshvalen, hvid- fisken og narhvalen). De varme have sender yderst sjelden sine store kaskelotter op i Nordhavet Nordhavet har sine egne hvaler, hvis vandringer er bundne inden Nordhavet og det nordligste At1anter- hav. Sent paa vaaren og forsommeren indfinder der sig en mængde hvaler over hele Nordhavet; nogle, som bottlenosen, forfølger langt fra alle kyster de store blæksprutstimer, medens andre, som blaa- hvalen, seihvalen, knølhvalen og vel fordum nordkaperen, vandrer nordover mod de rige planktonhave, for at forsvinde, naar høsten og begyndelsen af vinteren med sit mørke og goldhed dræbe1 sommerens kortvarige liv. En gruppe forlader kun undtagelsesvis Nordhavet, men de former, som oftest sees ved vore kyster, lever af kyst-havets fisk og følger derfor disse paa deres vandringer. Tilfældig er fangsten i skjærgaarden og fjordene med noten Gri11(1hvalen fanges af og til paa Færøerne, og ogsaa hertilla11ds