Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/673

ö6O FINMARKENS AMT. til Nordtyskland. I 1838 meddelte L M. Lappenberg en paa latin skrevet notis over de i de nordlige have forekommende hvaler, hvilke han betegner som den ældste hvallære og et interessant bidrag til hvalfangstens historie. Den er taget af et haandskrift paa hamburger statsbibliothek med overskrift: Hartemus ante Chroni(–a Brementia seguentia Contra;rit de Cetes. Her omtales 21 arter af hvaler med følgende navne: Ninting, wagnehwal, andhwal, swinhwal, raffnhwal, huiting, skialthwal, gehewall, bradhwall, fisekraake, buhrwall, glettebag, ha-uerkitte, roschwall, rodkembing, nahwall, skeling, nordhwall rod, haffue gruffue, rostund. I denne opregning gjenkjender man ved første øiekast hva- leme i det oldnorske «Kongespeilx1 fra det 13de aar-hundrede: Hnj?ðingr, vögnhvalr, andhvalr, svinhalr, hrafnhvalr, hvitingr skjaldhvalr, geirhvalr, baröhvalr, fiskreki, búrhvalr, sléttibakr, hafr- kitti, hrosshvalr, rauðkembingr, 11ahvalr, skeljungr, norðhvalr reyðr, hafgufa, rostungr. l Y Y HVaIfa11g8te11. Allerede i det 1lte aarhundrede fangedes hval paa Frankriges kysten I l202 bar normanniske krigere paa sine hjelme dusker af bardehaar istedetfor fjær; og 1315 var l1valbarder en handelsvare i England ogi Frankrige. Fangsten søgte snart ud langt tilsjøs, og det var fortrinsvis nordkaperen, som fange(les. Disse dyr viste sig i den biskayiske bugt hvert aar, men da fangsten af dem blev en egen bedrift, og hvalerne blev mindre talrige, saa forfulgte biskayerne dem, naar de forlod bugten, indtil de tilsidst nærmede sig Islands, Grønlands og Newfoundlands kyster. .Disse fartøier maatte efterhaanden seile længere bort, og saa udviklede fangsten af grønla-ndshval og nordkaper sig paa stræk- 11inge11 Grønland-SpitZbergen. Denne fangst var meget ind- bringende. I midten af det l6de aarhundrede drev biskayeme hva1fangst under Island, Grønland og Newfoundland med en flaade paa 5O -6O skibe, som forfulgte l1valerne paa Atlanterhavet. Islæn- dingerne deltog i denne fangst Englænderne sendte i l594 skibe ud for at deltage i fang- sten, men som det Synes uden Synderligt held. I l594–95 søgte hollænderne a-t finde nordøstpassagen, og i l596 opdagede en hollandsk ekspedition under Jacob Heemskerk og Wille-m Bftrentz Bjørnøen og Spitzbe1–gen. Kjøbmænd i Hull sendte i l608 2 skibe til SpitZbergen paa hvalros- og sælhundfangst, –og i 166O sendte det i Londoni l583 stiftede «selskab for opdagelsen af ukjendte la-nde» –form-S Pool paa en Opdagelsesreise til Spitzbergen, og han meldte om fore-