Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/675

662 FINMARKENS AMT. kjendskab til hvalfangsten, nøie sig med den ofte utilgjængelige nordkyst. Paa SpitZbergens øde kyster reistes nu store bygninger til trankogning. 0mkring trankogeriet Smeerenberg paa øen Am- Sterdam blev der en hel liden by, hvor man om sommeren kunde træffe tusender af mennesker. SCoresby anslaar antallet af sjøfolk, som til sine tider laa ved Smeerenberg, til mellem 12000 og l6 OO0 mand. Da hvalfangerne først kom til SpitZbergen, var der en masse hval, og de var ikke bange hverken for skibene eller baadene. Skibene kunde ligge tilankers, og hvalen fangedes fra baade nær havnen. Dette var hvalfangstens guldalder. I denne tid i begyndelsen af det 17de aarhundrede blev hvalfangsten paa SpitZbergen drevet som det saakaldte «bajfiskeri§ɔ eller fjordfangst. Tranen blev kogt iland i kobberkjedler, bar- derne blev renset af endel af mandskabet, medens resten gik paa fangst. Englænderne fortsatte hvalfangsten indtil 1623, men fra den tid tog englændernes fangst foreløbig af. Hollænderne har af alle nationer spillet den største rolle som hvalfangere. I aaret 1617 udvidede de forretningen til Jan Mayn, der var opdaget 161] og opkaldt efter sin opdager, og nogle aar senere reiste de ogsaa êtrankogerier der. Da i 1641 eller 1642 de kompanier i Holland, som havde faaet monopol paa at brænde tran paa SpitZbergen, mistede dette monopol, skede dette, fordi det ikke længer var dem til nogen nytte, eftersom hvalerne havde forladt kysterne, og maatte søge andetsteds hen. I aarene ]630–40 begyndte man at spore aftagen i hva- lernes antal. eEndnu i nogle aar var hvalerne ikke længere borte, end at man kunde bugsere de dræbte hvaler til land, flendse dem der og koge tranen paa kySten. Saalænge bestod Smeerenburg endnu. Men da hvalerne maatte søges langt fra land, var dette steds og de øvrige trankogeriers glimrende tid forbi. Som det gik paa SpitZbergen, gik det ogsaa paa Jan Mayn, hvalerne forsvandt fra kysten, og trankogerierne forlodes og forfaldt. Man skulde tro, at hvalfangsten under disse omstændigheder vilde aftage i disse farvande, men tvertimod Var det først nu, at den begyndte for alvor, hvortil hovedsagelig bidrog ophævelsen af kompaniernes monopol. Man anslaar antallet af hollandske skibe, der i 164O–“l 77O gjennemsnitlig aarlig gjæstede SpitZbergen for hvalfangstens skyld, til 16O, og i enkelte aar, sa-aledesi 1684,