Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/679

666 FINMARKENS AMT. til SpitZbergen og Davisstrædet 99 skibe. I l8l8 var antallet forøget til 157. I tiden fra 181O–18 seilede 824 skibe fra England til Grøn- land og Davisstrædet, og 361 fra Skotland og gjorde udmærket fangst. Det heldigste aar i denne tid var l814, da 76 skibe under Østgrønland og SpitZbergen fangede 1437 hvaler, eller pr. skib 18.9 hval, et udbytte saa stort, at det neppe har sin lige. Et enkelt skib, «Resolution» af Peterhead, hjembragte alene 44 hvaler, der udbragte 299 tons t1–an til en værdi af 198 OOO kr. Aaret 18l4 synes at have været det sidste gode aar for fangsten under Spitzbergen; fra den tid gik det mærkelig til- bage. Hvalen forsvandt Medens i l82O antallet af skibe under SpitZbergen var større end i WDavisstrædet, sendte England allerede i l829 kun I skib til SpitZbergen, og i 1834 af 76 kun 7. I 1829 udgjorde antallet af engelske skibe 89 (af ialt 288]2 tons drægtighed), men i 1842 var det sunket ned til 18. Derpaa steg det igjen indtil 46 i 1852, men dette skyldtes hovedsagelig sælhundfangsten, der da florerede. Fangsten gik tilbage hele det l9de aarhundrede. Aarlig gik fra britiske havne i 1815–34 1]6 skibe, i l857 60 ogi l868 30. Fra Grønland kom der T til Hamburg. til Weserfiodens havnen 182l 3O skibe 51 skibe 1831 40 – – 23 – 1 84l 5() – 1 2 6 – I 85 I O O – l 14 –- l86l 63 - 43–. I l8ö5 var de til SpitZbergen udrustede skibe ialt 41, der iblandt 4 dampere (alle fra Dundee), men flere af disse var ikke bestemt til at forfølge hvalerne, men til at drive sælhundfangst, og navnlig gjælder dette om nordmændene. I aaret 1897 sendtes der i det hele omtrent 1O hvalfangere til Davisstrædet og Grønland fra Dundee, Peterhead eller Aberdeen. Aarsagen til den store tilbagegang i hvalfangsten var den, at bestanden af grønlandshvalen minkede. i Grønlandshvalen har en enorm værdi. En middelsstor grøn- landshval giver gjennemsnitlig fra 700–1000 kg. barder og 20 tons tran. Barderne kostede i ]897 ca. 4O OOO kr. pr. ton og tranen ca. 35O kr. pr. ton. En grønla11dshval skulde efter dette kunne have en værdi af indtil 47 OOO kr. Alene dette kan for- klare, at fartøier med ringe antal hval i fangst kan vove sig ud paa nyt togt. Men det forklarer ogsaa, at det kun er den om- StæI1(lÍghGd, at der nu findes meget faa hval i de farvande, hvor