Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/694

HVAL OG HVALFANGST. . 681 aaret, efterat det nævnte hærværk havde fundet sted med guano- fabriken og trankogeriet i Mehavn. Den overtro er meget gammel, at hvalerne bistaar fiskerne i deres fangst. Allerede Plinius omtaler, hvorledes niserne hjælper fiskeme i Sydfrankrige med fangsten af en fisk, som heder helt. I omegnen af Nîmes .(Nemausus) i den narbonensiske pro- vins er der, siger han, en sjø, som heder Latera (nu Lac de Maguellone), hvor niserne jager sammen med folkene. En utallig mængde helt (mugil Cephalus) strømmer nemlig paa en vis tid gjennem den trange del af sjøen. Plinius beskriver hvorledes fiskerne raaber saa høit som muligt «Simon», og hvorledes niserne kommer og hurtig danner en slagorden og hindrer fiskene i at søge dybet og jager dem op paa grunde steder, hvor fiskerne kan tage dem i garn. De fortærer, heder det, en del fisk, men da niserne ved, at deres hjælp er mere værd end en dagS arbeide, saa venter de til den følgende dag, og bliver da fodret ikke alene med fisk, men ogsaa med brød dyppet i vin. I «Kongespeilet», som er fra ca. 1260, heder det: Der er endnu en hvalart, som heder –flskreki (vistnok vaage- hvalen), og det er den, som menneskene næsten har størst nytte af. Thi den driver tillands ude fra havet baade sild og alslags anden fisk, som om den var skabt og sendt til det af Gud, og som om det var et den paalagt embede, saalænge fiskerne fre- deligen driver sit fiske. Den har den underlige egenskab, at den omhyggelig kan Skaane baade folk og baade. Men hvis de bliver uenige, saa at der flyder blod, saa er det, som om denne hval vidste om det, og den gaar da mellem landet og fiskene og driver dem alle bort fra fiskerne og ud i havet, ligesom den før havde drevet dem til dem. Denne hval er ikke mere end 30 fod (fod kaldes i «Kongespeilet» a-len) eller 4O der, hvor den bliver størst, og det gaar godt an at spise den, dersom det var tilladt at fange den; men det er ikke tilladt at fange den eller gjøre den noget til mens, da den ofte gjør menneskene stor nytte Hvaler, som tænktes at drive fisken ind, kaldtes dels fisk- reki, dels sildreki. Det har mere betydning af fiskegjæter og silde- gjæter end fiskedriver, sildedriver, thi reki forekommer i forbin- delsen sauðreki, nautreki, hjaròrelCi: sauegjæter, fægjæter, kvæg- vogter. e Peder Claussøn gjengiver «Kongespeilet»s beretning, men over- sætter, at det er «i Lougen forbødet att veide ha-nnom». Det heder nemlig i la11dsloven VII, 64: Man kan jage, hvor man vil, undtagen vaagehval (sildreki) i sildefiske. Hvis en mand skyder vaagehval i sildefiske og spilder Guds gave, saa skal han betale til kongen 8 ørtuger og