Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/695

682 n FmMAHxENS Am“, 13 mark sølv. Dette er den store kongebod og svarer i kjøbeværdi til noget over 4000 kr. Den store kongebod var oprindelig 40 mark. For 1 mark fik man 4 kjør, og kjøbeværdien af 1 mark sølv kan regnes til 32O kr. Den store kongebod havde saaledes en kjøbeværdi af ca. 1280O kr. efter nutidens mynt. . l mark deltes i 8 øre, og 1 mark var videre 24 ørtuger, føl- gelig 1 øre 3 ørtuger. De-n store kongebod blev nedsat til en tredjedel, følgelig til 13 mark og 8 ørtuger. Lignende forestillinger som Plinius havde E. Pontoppidan om den rolle, hvalerne spiller ved fangsten af sild og torsk, om end fabelen om, at havdyrene trakteredes med brød og vin, ikke kommer med. I sin «Norges naturlige historie» skriver nemlig E. Poufoppidan om silden, at den jages og drives til kysten i ubeskrivelig mængde «formedelst sine Efterstræbere, som ere fornemmelig Spring-Hvalen, Haaen, Sælhunden, Marsvinet, og overalt den store Hvalfisk, kaldet deraf Sil(le-Hval, fordi den som en Ober-Jægermester driver de store Silde- og Torske-Hobe for sig. Naar Hvalfiskene for deres Storheds Skyld ikke tør vove sig længer ind imellem Ud-Øer og Skiær, da blive de dog een Maaneds Tiid eller halvanden der staaende, ligesom paa deres Post, og bespænde den omtalte Linie, der giør 6O Norske Mile, langs med Landet. Imidlertid er det ligesom Hvalfisken overgav sin Commando til de omtalte mindre Rov-Fiske, og disse omsider til Torsken og Seyen, hvilke, idet de selv forfølges, aflade ikke at forfølge Sildene, over hvilke alting fornemmelig gaaer ud». Det er bekjendt nok, at fiskerierne ved Finmarkskysten har vekslet; der er gode aar og slette aar. Loddens indsig er uregel- mæssigt, loddetorsken kommer det ene aar til Østfinmarken, det andet til Vestfinmarken, eller kan omtrent udeblive fra hele Fin- marken, selv om der er lodde nok under land; hysen, der enkelte aar kan være tilstede i store mængder, forsvinder og kan være borte i flere aar. Seien søger enkelte aar i store masser ind i fjordene, andre aar holder den sig mere ude ved kysten, og silden samt forskjellig anden fisk kan være borte længe, for saa atter at komme igjen. Torsken, som kommer, er snart mager, snart fed. Kobben kan komme i skarer somme aar. andre aar er den sjelden. Der var for ikke mange aar siden paa SpitZbergen et stort torske1iske, medens nu intet saadant fiudes. Der er nu store fiskerier paa Murmankysten, medens der tidligere ikke har været synderlig fisk der. Saadanne vekslinger har længe fundet sted, før som i vor tid. Det er klart, at i det hele og store er alle disse vandringer