Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/70

Denne siden er ikke korrekturlest

BELIGGENIÞ1ED, INDDELING OG GRÆNDSER. 57 lem Karasjok og Utsjok indtil grændserøs no. 343 eller Skoarro- jokka eller Skarelv røs. Den fra denne røs mod syd gaaende grændse er grændse mellem Polmak og Utsjok. I Tana er forskjellige smaaøer, der dels ligger paa den rus- siske, dels nærmest den norske side af elven. Den forste ros syd for Tana, no. 344, ligger paa Harrimas- skaidde eller Sprikaasen, der naar 276 m. o. h. og falder pludselig af mod den større gronklædte slette, paa hvilken Polmak kirke ligger. Grændsen gaar saa ned til Polmakvatn, ved hvilket røs no. 345 ligger; grændsen gaar over dette vand, saa en del af samme ligger i Finland. Herfra og til røs no. 346, Dorvvejokgolppe, og videre til no. 347, Vuobmevarre eller Skog[jeld røs, er der noksaa vakkert. Harrimasskaidde og fjeldet Særbailokta, der ligger omkring Polmakvatn, er skogklædte, og man ser den nedre del af Tana, som her er en bred elv. Landet er kuperet med elve og myrer, saa man avancerer kun langsomt med heste efter grændselinjen. Ved ros no. 347, Vuobmevarre eller Skogfjeld ros, ender Pol- maks grændse, og grændsen mellem Sydvaranger og Utsjok herred begynder. Ros no. 348, Bi(?usmaras eller Heiloaasm røs, er den første ros i Sydvaranger, og saa følger den før omtalte GolmiS–oaivve eller Tril1ingtoprøsen, hvor den ved traktaten af 1751 bestemte grændse ender. Golmiå-oaivve er tillige grændsepunktet mellem Utsjok og Enare, saa at fra dette punkt begynder grændsen mellem Sydvaranger og Enare herred. Den ved traktaten i l826 bestemte græudse ligger helt langs Sydvaranger herred fra røs no. 349, GolmiS–oaivve, til Jakobs- elvens udløb i Ishavet. Fra ros no. 349, Golmis-oaivve, gaar grændsen mod sydøst til røs no. 35O. Guöllebastemvarre eller FiskvasjjPldet, fortsætter mod østsydost, gaar tvert over Neiden elv til ros no. 351, Buol- lamvarre eller Brændhaugen, 129 m. Strøget mellem Guöllebastemvarre og Neiden elv indtages hovedsagelig af fjeldstrækningen Stor-bergnæsen eller Stuoragæðgen- june9, hvis vide, lave afsatser mest er bevoksede med renlav. Fra Buollamvarre tager grændsen mod sydsydøst til røs no. 352; mellem denne ros og den næste, no. 353, Reiso-gum”ra eller Færdeskammen, er der 6 mellemroser. Reiso-guorra, 3l6 m., er kuppelformet og græsgroet; det har jevne, svagtheldende skraaninger. Fra toppen ser man mod nord fjeldene omkring fjordene i Sydvaranger, mod øst kan man følge de afrundede hoiderygge omkring Pasvikelvens brede dalføre, og mod syd og vest aabner sig den vide finlandske hoislette med