Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/700

HVAL OG I–lVALFANGST. 687 Troen paa dampskibenes skadelighed holdt sig længe; thi saa sent som efter 187O udbad departementet sig flere for- skjellige autoriteters erklæringer over et forslag om at forbyde dampskibsfart langs vestkysten i vaarsildtiden. Allerede i 1873, før loddefisket endnu var begyndt, og medens hvalfangsten kun dreves med 2 baade, omtaler amtmanden, at den sterke aftagen af flsket i Varangerfjorden i de senere aar af flskerne tilskreves hvalfangsten. Der var den gang kun fanget blaahval, ogi 1872, da theorien om hvalfangstens skadelighed omtales af amtmanden, i 5 aar ialt fang-et l38 blaahval. G. O. Sars, som undersøgte fangsten i l874, oplyste, at Foyn dengang saagodtsom udelukkende fangede blaahval, der efter al rimelighed intetsomhelst havde at bestille med lodden. Dens fede bestod, efter mavens indhold at dømme, næsten udelukkende af en liden gjennemsigtig ræke eller kril. Det var andre hval- arter, som fulgte lodden og optraadte under loddefisket for ved loddefisket-S slut at forlade kysten og følge lodden tilhavs, hvor- imod blaahvalen først efter loddefisket begynder at indfinde sig i nogen mængde under kysten for at fraadse i de umaadelige masser af kril, som af strømmen paa denne tid bliver0sat op under land, navnlig i Varangerfjorden. Rigtigheden af hvad her oplystes, at blaahvalen ikke æder lodden, er senere, efterat der er dræbt 27000 hvaler, yderligere bekræftet. Det er de 2 hvaler, finhvalen og vaagehvalen, som ernærer sig af og følger lodden; blaahvalen og seihvalen lever af smaa krebsdyr, knølhvalen som omtalt af kril og lodde. Heller ikke de 2 første hvaler spiller nogen rolle for loddens indsig. Lodden gyder sin rogn paa Finmarkens flade havbugters sandbund, og loddestimernes sig bestemmes ikke i nogen væsentlig grad af hvalerne, ligesaalidt som af torskemasserne eller fugle- sværmene. Der har været aar med mange hvaler i havet, uden at lodden er kommet op paa de sædvanlige gydepladser, og om- vendt, og der er ikke faa eksempler (f. eks. fra Varangerfjorden) paa, at lodden har gaaet klos op i land, uden at en eneste hval har været at se 11denfor. At hvalerne i det hele taget ikke har nogen indflyde1se paa loddens indsig, bekræfteS derved, at der til sine tider i Østfin- marken var baade lodde og fisk under land, Selv om man ikke havde seet en eneste hval, og der faldt gode fiskerier, som i 1880, l88l, 1885 og 1889. Da hvalerne fortærer masSer af fiskeføde og tildels fisk, synes det nærmest at maatte være gavnligt for fiskemængden i havet, at hvalen saavelsom kobben blev udry(ldet.