Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/701

688 F1NMAm(ENs AMT. Da fiskerne fortsatte med sine klager, blev, som det synes nær- mest for at berolige den fiskeridrivende befolkning eller for en del at dæmpe dennes klager, Vedtaget en lov af 19de juni 1880, som blev gjort gjældende til udgangen af 189O. I henhold til denne lov blev al fangst forbudt fra 1ste januar til 31te mai inden en af- stand af 1 geografisk mil fra kysten (ytterste skjær) samt i Var- angerfjorden indenfor en ret linje trukken fra Kibergnes til Grændse- Jakobselven. I 1881 var opinionen mod hvalfangsten stærk, især i Vardø og Varangerfjorden, skjønt der indtil den tid kun var drevet fangst af 2 selskaber, og der væsentlig var skudt blaahval. Der var i nogle aar ikke mærket synderlig lodde i Varangerfjorden, og herfor fik hvalfangsten skylden. I begyndelsen af 80–aarene var loddefisket mindre godt, og enkelte aar yderst s1et, som f. eks. i 1883, da der efter den officielle Statistik kun opfiskedes noget over 3 millioner torsk i hele Finmarken; og dette gjorde ikke raseriet mod hvalfangsten mindre. ’ Efter afgiften til medicinalfondet maa der dog have været fisket i 1883 for 1] millioner kr. Fiskerne antog, at hva1en jager lodden tillands. Hvalens rolle skulde bestaa deri, at den jog lodden, naar den engang var seget ind, hen under land, saa nøterne kunde faa kast; selve i11dsiget skulde foregaa uden hjælp af hvalen og være en ligefrem følge af len naturdrift, det være sig for at søge føde eller for at gyde; der var efter fiskernes mening masser af lodde i fjorden, kun kom den ikke ind paa grundt vand. Der blev flere aar fisket godt ved Vardø og tildels i Var- angerfjorden i maanederne januar og februar, men da fisken blev borte omtrent samtidig med, at hvalfangerne begyndte sin fangst, saa troede fiskerne, at det var hvalfangsten, som “drev fisken bort. F angsten af hvalen dreves dengang fra sidste halvdel af marts til ud i sidste halv(le1 af september, paa samme tid som Finmarkens betydelige fiskerier, loddefisket og sommer-fisket, fore- gaar. Det hed i 1883, at hvalfangerflaaden mødte loddestimerne i begyndelsen af april maaned 12–15 mil tilhavs, og her begyndte en 1angvarig jagt, der bevirkede, at ialfald de største loddemasser trak sig længere mod øst og først stødte under –land ved den murmanske kyst. Før hvalfangsten begyndte eller tog noget opsving, har lodden ofte søgt under den murmanske kyst, og i disse aar kun i mindre grad under den norske, saaledes i 1840, 1851 og 1854. Til andre tider har der været godt fiske samtidig for Vardø og Murman, som i 1855, 1856, 1867 og l868.