Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/703

690 FINMARKENS AMT. “ man i disse aar ikke hørte synderlig klage over hva1fangstens skadelighed. Imidlertid vedtoges i 1896 en 1ov. Denne lov af 6te juni l896 § 1 forbød, ligesom loven af 188O, paa den havstrækning ved kysterne af Finmarkens og Tromsø amter, som kongen be- stemmer, at jage, anskyde eller dræbe hval i tidsrummet fra 1ste januar til udgangen af mai. Ved plakat af 17de december 1896 fastsattes, at det paa havstrækningen ved Tromsø amts og Finmarkens amts kyst i en afstand af indtil 1 geografisk mil fra kysten, regnet fra den ytterste ø eller holme, som ikke over- skylles af havet, skal indtil videre være forbudt at jage, anskyde eller dræbe hval i tidsrummet fra 1ste januar til udgangen af mai. I Varangerfjorden blev grændsen for den fredede strækning udad mod havet en ret linje trukket fra Kibergnes til Grændse- Jakobselv, dog saaledes, at det ogsaa udenfor denne linje er for- budt i den ovenanførte tid at jage, anskyde eller dræbe hval i kortere afstand fra kysten ved Kibergnes end l geografisk mil. Loven af 1896 dæmpede ikke fiskernes uvilje mod hval- fangsten. I 1898 indkom til Storthinget forskjellige henvendelser fra fiskere i Havningberg, KjelVik, Vardø og Kiberg om, at hval- fangst ved lov maatte blive totalt forbudt, dels i 2O og dels i 25 aar. Loddefisket i 1898 mislykkedes nemlig, og store masser af kobbe strøg langs hele kysten og drev fisken bort, og der gjordes da op en theori om, at hvalfangsten ogsaa var skyld i kobbevandringen. Befolkningen mente, at total fredning af hval og forbud mod tilgode-gjørelse af fang-et hval ved den norske kyst var nødvendig af hensyn til flskerierne. Nogen nærmere motivering af kravet paa total fredning er i almindelighed ikke givet, men, heder det i en kongelig proposition, det gaar som en rød traad gjennem erklæringerne, at den herskende anskuelse i disse landsdele er, at hvalfangst(1n er aarsag til de senere aars daarlige fiskerier og til kobbeindvandringen, samt at det eneste middel til igjen at bringe de finmarkske fiskerier paa fode er at forbyde al hval- fangst. Enkelte udtalte vistnok noget forbehold om hvalfangstens skadelighed og dens Sammenhæng med kobbeplagen, men fandt, at det ligeoverfor den raadende opinion ikke længere var muligt at afvise fiskernes krav. For Storthinget i 1902–O3 og 1903–O4 fremsattes af regje- ringen forslag, hvorefter det var forbudt i et tidsrum af 1O aar at jage, anskyde eller dræbe samt tilgodegjøre finhval og knøl- hval paa norsk sjøterritorium udenfor Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter samt at ilandbringe nævnte hvalarter i disse amter.