Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/704

Hun OG HVALFANGST. 691 Videre skal det være forbudt paa den havstrækning ved kysten af Finmarkens og Tromsø amter, som kongen bestemmer, at jage, anskyde eller dræbe anden hval i tidsrummet fra 1ste januar til udgangen af mai. Et medlem af den norske regjering i Kristiania, statsraad Gunnar Knudsen fandt det utilraadeligt at indføre hvalfredning i den udstrækning som fores1aaet, og opsummerer grundene saaledes: Dels fordi det fremgaar af de i propositionen anførte vidnes- byrd af professor Sars, dr. Hjort, fiskeriinspektør Sørensen samt fiskeristyrelsen i Bergen, at der ikke er grund til at antage, at de tildels betydelige variationer af fiskeriudbyttet fra Finmarken kan tilskrives hvalfangsten. Dels fordi udbyttet af finmarksfiskerierne efter statistiske tabeller, der er udregnet efter den officielle fiskeristatistik, synes at tale mod paastanden om disse fiskeriers svindende udbytte. Dels fordi totalfredning vil ødelægge en bedrift, der aar om andet i de sidste 25 aar har skaffet landet en indtægt af 7 a 8O0 OO0 kr. Dels fordi det vældige indsig af russekobben, der i første række tilskrives det feilslagne fiske, er ifølge udtalelser af autori- teter som professor Nansen og dr. Ifiort foranlediget ved natur- forhold. Lovforslaget blev i l903 besluttet udsat. Lidenskaberne hos fiskerne i Finmarken var imidlertid ved agitationen sat i slig bevægelse, at der ikke var haab om der at faa en koldblodig og saglig drøftelse; enhver, som ikke delte deres opfatning, ansaaes paa forhaand som en ondartet fiende, og hvilket bevismateriale der end maatte tilveiebringes, vilde det lige lidet indtryk gjøre. Under agitationen hed det, at hvert skud mod hvalen i de nordlige farvande er et skud mod det norske flag. Hvis ikke total hvalfredning blev vedtaget, kunde man frygte for, at fiskerne selv tog sig tilrette. Disse trudsler efterfulgtes af hærværk i Mehavn. Da 1oddefisket i 1903 var daarligt, og da kysten blev hjem- søgt af masser af russekobbe, besluttede et stort antal fiskere, ca. 1500, at ødelægge hvalstationen i Mehavn, hvor der var et trankogeri og en guanofabrik. Hærværket eller ødelæggelsen af hvaletab“lissementeti Mehavn i –1903 begyndte 3dje pinsedag eller 2den juni om natten, og man fortsatte med ødelæggelsen natten mellem 3dje og 4de juni. Af fiskerne deltog, heder det i det officielle telegram, gamle og unge som i et slags begeistringsrus. Atter optoges hærværket natten mellem 13de og 14de ju1i, men dennegang fór de ikke saa voldsomt frem.