Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/71

58 F1NM.1m1(ENs Amt den store, vakre Enare Träsk med sine mangfoldige skogklædte tunger og holmer. Fra Reise-guorra bøier grændsen fra sydsydøst mod sydvest, og mellem denne røs og den følgende, no. 354, Ragjevara-G eller G–r(end.9eberget (2l5 m.), er grændselinjens retning betegnet ved saakaldte rigsmærker, det vil sige røser uden hjertesten, paa toppen af fjeldene. Deslige rigsmærker er Nuts(–h-javrre-varre, Cordno-oaivve eller Haglklumpen, 36O m., Ragjevaða.§ eller Grændserabben, 2l5 m., C“‘aádervarre eller KuZfleldet, 22O m., Njoammel-öielgge eller Hare- ryggen, 180 m., Barttevarre eller Kranglj)“eld samt Mutkavarre eller Krokfleld, 145 m., hvor Norge, Rusland og Finland støder sammen. Denne Mutkavarre røs ligger paa en skogbevol(set fjeldryg. Fra den store varde her ser man bortigjennem tre forskjellige grændsegader, mod nordvest mellem Norge og Finland, mod sydøst mellem Norge og Rusland og mod syd mellem Finland og Rusland. Det er Enare l(ommunes grændse i Finland, som ender i Mutkavarre. ’ Grændsen, der fra Barttevarre røs over Mutkavarre har havt retning mod sydøst, fortsætter til grændserøs no. 354, Ragjevara.§’ eller Græml.S“eberget, llO m., og til no. 354, Radgjen;jargga eller Grændse- neset. De to sidste roser ligger ved Gelsomiojavrre i Pasvikelven. Grændsen fra Golmi§–oaivve gaar, som berørt, først over øde, nøgent land; hvor den passerer Neidenelvens dal, er der birke- skog. Men før den naar mellemrøsen Ragjevaða5’, er grændsen paa lange strækninger bevokset med furuskog, dog saaledes, at de høider, som naar 20O m. og mere, er snaue. Grændserøsen no. 355, Ragjevara§, staar nedenfor den af Pasvikelven dannede fos Ragjeguoikka, kvænsk Rajakoski. Røsen ligger ved den allersydligste spids af Sydvaranger. Den er en firkantet stenrøs af omtrent en mande høide, forsynet med en topsten eller hjertesten, paa hvis ene side staar Carl Johans, paa den anden Nicolaus I’s navneciffer med aarstallet 1826 samt «efterseet l851». Fra Gelsomiojavrre eller fra røs no. 355 følger grændsen Pasvikelvens vasdrag med dens udvidelser, hvilket senere er beskrevet, 95 km. indtil røs no. 356 syd for Boris Gleb ved Skoltefossen. Pasvikvasdraget er kun paa korte strækninger en elv, men danner mest en række af store sjøer, mellem hvilke der gaar korte stryk eller fosser. I Holmejossen eller Suolo-guoikka i Pasvikvasdraget ligger en liden ø midt i den tvedelte foss. Den norske og russiske regjering var enige om at dele denne ø, og i 1896 blev af grændsekommissæ- rerne hugget en 8 m. bred gade over øen og reist to grændserøser. Ved grændserøs no. 356 nær Skoltefossen forlader grændsen