Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/710

søen os sA:1.FANGsT. 697 Klapmydsen, kikneb (eystophora er129tata) forekommer i østisen kun sjelden, men i vestisen er den talrig og er der gjenstand for fangst. Finnerne kalder den a1gjor, de kalder den ogsaa j“attenju)me (blærenæse) eller j’attenjunne-njuovjo (blærenæse-sæl) eller –fatte-njuoxýo. Denne sæl er kun at betragte som en æst i disse farvande. Klapmydsen kaldes paa russisk teu)ak. Russekobben, «kobben» (phoCa groenIandiCa) er ogsaa kaldet grønlandssælen, paa dansk svartsiden, af fangerne kaldes den kvit- s;jøsælen og Jan Mayen-sælen af de norske spitZbergenfarere kaldes den sadelryg, af Jan Mayen-farerne for sadelsæl, russerne kalder den li.s“cm, eskimoerne atarsoak, finnerne dælUa og ruo.§.§a-njuorjo, russe- sæl. Finnerne i Næsseby kalder den ogsaa suWa-dælØa eller sule- sæl, fordi de sorte render paa siden fortil løber sammen som en sule. Det er denne sæl, som i enkelte aar besøger den finmarkske kyst i mængde, hvor den da under sit ophold skræmmer fisken bort og ansees for en landeplage. Russekobbens nyfødte unger er beklædt med en myg, gul- hvid uld, og denne dragt aflægges efter 3 ugers eller høist 1 maa- neds forløb. Fældningen varer da 7–10 dage; sælen er da graa paa rygsiden, paa undersiden hvidagtig, over hele kroppen er der strøet sorte flekker. Mellem denne unge sæl og den voksne sæls drag-t er der overgange, og der indtræder forskjel paa kjønnene. Den voksne hun er oventil straagul med gulbrun skygge paa ryggen, paa undersiden lys. Den gamle han er hvid, næsen, panden og hovedets sider er sorte; paa hver side af kroppen er der en sort, halvmaaneformig og uregelmæssig begrændset flek, som bagom strækker sig helt til haleroden og fortil løber sam- men over ryggen. Halen har en aflang sort flek. Den kaldes paa grund af denne sorte halvmaane ofte «svartsiden». Den lever fornemmelig paa drivis, i vestisen, østisen og Hvidehavet, og kaster sine unger i marts. Dette synes at være tilfælde med den vestlige stamme, den østlige stamme kaster efter Pleskei november og december. i Den er gjenstand for fangst i Hvidehavet og østisen. I Hvidehavet er den saagodtsom alene gjenstand for fangsten, i østisen fanges den sammen med storkobben. Kobben søger i Oktober ind i Østhavets østligste bugter og ind i det hvide hav. I Dvinabugten viser de sig i begyndelsen af februar. Kystens beboere jager dem da i vandet eller paa isflakene. Straks efter begynder en anden jagt, fortrinsvis paa de unge kobber. Disse dræbes først for sit vakre, hvide skinds skyld, men senere for (1et tykke spæk; en 5 uger gammel kobbe giver allerede 16–25 kg. spæk. Jagten angives at vare til 23de marts og drives af ca. 3000 jægere.