Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/711

698 O FINMARKENS AMT. I april trækker kobben ud fra hele Hvidehavet, og da be- gynder en ny jagt i Mesenbugten (ved indløbet til Hvidehavet). Kobben Samler sig da skarevis, og ca. 800 mand driver da jagten. Den 4de jagt finder sted ved Kap Kanuschin midt i marts og varer til 9de mai. Ungerne er da saa store, at de klarer sig alene. Der fanges i denne tid mest unger, dog ogsaa endel voksne. Paa vestkysten af Hvidehavet, Terskijkysten, varer jagten fra 1ste til 25de marts og drives af ca. 5OO jægere. I 1882 blev fangst drevet af 4164 mand med et udbytte af l2–13O0 tons spæk. Ungerne er allerede i begyndelsen af april noksaa store og nærmer sig da den ytre del af Hvidehavet (Mesenbugten). I slutten af april og i løbet af mai bliver isen mere og mere løs i Hvidehavet, og kobben trækker tilhavs. Isen ligger da i en stor bue, og i regelen trækker de da langs denne bue vestover mod Bjørnøen. Sælfangerne jager ogsaa storkobben. Under kobbens “vandring fra Hvidehavets munding mod isen hænder det ofte, særlig i de senere aar, at den tager veien om Østfinmarken og optræder i enorme masser i Norges østligste fjorde, særlig Varangerfjorden. I aaret 19O] indfandt kobben sig over hele Østfinmarken i den sidste uge af mai. Der var gjort udmærkede fangster af torsk rundt Vardø, og der stod i den tid en stor fisketyngde under land. FiSkerne havde ogsaa rige fangster i disse dage. Den 2lde mai var der kobbe udenfor havnemoloen i Varde og i Bussesundet mod Kibergneset. Disse store stimer af vandrende kobber staar dog sjelden længe under land; efter kortere eller længere tid forsvinder de og trækker sig opover mod isen. Da fremmed fangst var tilladt indenfor den nu for russisk erklærede territorialgrændse, dræbtes 15000 sæl aarlig paa sjø- territoriet ved Hvidehavet. Nu dræbes, siges der, aarlig ved Terskijkysten, Simnijbereg, Hvidehavet op mod Kannin-nos, J ugor- Strædet, Novaja Semlja (af samojedkolonister) og Murmankysten ]OO00O kobber og yngel af kobber om aaret. Kobben ansees, som ber-ørt, for en landeplage, idet torsken tager flugten for kobben, naar den optræder i masse. I vandskorpen er fanget levende sei og torsk, af hvilke leveren var udtaget. Fisken nærer stor frygt for kobben. Ogsaa paa den torsk, som er fanget paa linerne, hænder det, at kobben har taget ud leveren, men den sluger ogsaa torsken he1, og der er fundet saa mange ben af torsk i en kobbemave, at man kunde slutte, at den havde slugt et Snes stykker, hvis rester den endnu ikke havde givet fra sig.