Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/72

BELIGGENIÞIED, INDDELING 0G GRÆNDSER. 59 Pasvikvasdraget paa en kort strækning, idet den gaar omkring det paa vestsiden af Pasvikelven liggende russiske territorium ved Boris Gleb. – Her fik Rusland i 1826 en landstrækning omkring et gammelt kapel eller kirke paa Pasvikelvens vestside. Det heder i den norske oversættelse af traktaten, at denne kirke skal tilhøre Rusland tilligemed en landstrækning «af en verst i omkreds», men i den franske tekst heder det: «ave(: im rayon d’une øverste á l’entour», hvilket betyder med en radius paa en verst omkring. Meningen synes efter ordene at være, at der fra kirken til grændsen skal være en verst, saa at grændsen rundt dette kapel egentlig skulde blive en del af en cirkel. Landstykket har ved anbringelsen af grændserøserne faaet formen af et trapeZ, hvis længste side dannes af Pasvikelven. Ved hvert af trapeZets bjørner er anbragt grændse- røserne no. 356, 357, 358 og 359. Arealet af den landstrækning, som Rusland har vest for Pasvikelven, er 3.6 km.2 stort, maalt paa rektangelkartet. Nu er l verst l.O668 km., og en lan(lstrækning, hvis radius udgjør l verst, er følgelig 3.575 km.’ eller nær 3.6 km.2 Grændse- traktaten synes efter dette at være opfattet, som om Rusland skulde have en landstrækning, hvis areal svarer til en cirkel med l verst som radius. ’ Ordene i den franske traktat synes nærmest at udtale, at man om kirken som centrum skulde slaa en cirkel med radius lig 1 verst; landstrækningen vilde da blive omtrent det halve, da den ene halvdel af cirkelen kommer til at ligge øst for Pas- vikelven. Den norske tekst, l verst i omkreds, giver en endnu mindre landstrækning. Grændsekommissionen af l896 bemærker, at grændsen følger det parallelogram, som er betegnet med grændserøserne no. 359, 358, 857 og 356, og som omgiver den russiske Boris og Glebs kirke med skoltefinnernes landsby. «Røserne fandtes at være i god stand, men deres beliggenhed svarer ikke ganske til bestemmelsen i protokollen af 1826, efter- som afstanden mellem Boris Gleb kirke og røserne no. 356 og 359 ikke er I verst, som der siges i protokollen, men næsten 1.25 verst (l.3 km.), ligesom afstanden mellem røserne no. 356 og 357 og mellem no. 358 og 859 ikke er l verst, men respektive 1.5 og l.1 verst (1.6 og 1.1 km).» . Hvis den ovenfor antydede fortolkning af grændsetraktaten, en landstrækning, hvis areal svarer til en cirkel med l verst som radius, er rigtig, saa er røsernes beliggenhed efter traktatens bestemmelse, om end de benyttede udtryk i traktaten ikke er klare.