Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/720

S‘’EL OG S.ELFANGST. 707 sundet mellem fæstningen og Vardø kjøbstad. Faktor Brodtkorb blev opmærksom paa den, da den snorkede saa høit, og han hen- tede en øks, med hvilken han gav det sovende dyr et slag mellem hugtænderne; dyret forsøgte at hugge til ham; men han trak sig tilbage, idet han gav det hug paa hug, til dyret besvimede, hvorpaa han hentede folk og taug for at bjerge dyret. Imidlertid havde hvalrossen kviknet til og havde forladt stedet. Undertiden faar endnu Finmarkens kyster besøg af hval- rossen; det er spredte individer, som er fordrevne under jagten og paa drivisen er ført ud af sin –kurs. Siden 187O skal kun 4 individer være iagttagne ved Fin- marken og Tromsø, men kun et af disse blev skudt. IShaVSfaIIg’St. Fornemlig fra Hamme1–fest sendes der ekspe- ditioner paa ishavsfangst. Fangsten drives i sommermaanederne under SpitZbergen og Novaja Semlja. Der fanges kobbe, hvalros, isbjørn, som tildels hjemføres levende, hvidfisk, rensdyr, ligesom der samles edderdun og eg. Desuden fanges af og til bottlenose og haakjærring. Henimod slutningen af det l8de aarhundrede begyndte man i Finmarken at drive ishavsfangst; brødrene Buck i Hammerfest gik da i kompani med russere om udrustningen af en fangst- ekspedition. Mandskabet, der bestod af russere og norske sjø- finner, overvintrede paa SpitZbergen i 1795 og gjorde god fangst. Om denne fangst beretter Rathke: «Handelshuset Buck havde med held forsøgt fiskeriudrustning til SpitZbergen og Jan Mayen. Forsøg med et hertil kjøbt russisk skib, og hvor 4 russere var med til anførsel, skal have været he1digst; af lå mand kom 13 tilbage, den ene døde af SkjØ1’bIlg og den anden omkom i isen.» Egentlig regelmæssig fangstfart kom dog ikke istand før senere, da der fra Tromsø og især fra Hammerfest blev afsendt mange far-tøier. Allerede ved plakat af 1784 udlovedes en præmie af 15 rdlr. pr. kommercelæst af hvert skib, som udrustedeS til saadan fangst indtil 1789; dette blev fornyet ved forord. af 5te september 1787 ogsaa for de paafølgende 1O aar for de nye finmarkske kjøb- stædersvedkommende. Man lod det bero med det første forsøg l795 indtil 1819. I dette aar udrustedes ikke fra Finmarken, men fra Bodø, et fartøi; da dette kom tilbage med godt udbytte, havde det til følge, at eksemplet blev efterlignet af kjøbmændene i Ham- merfest. I begyndelsen gik det uheldigt, ikke paa grund af liden fangst, men der var flere forlis og andre ulykkestilfælde, hvilke imid- lertid ikke afskrækkede fra nye foretagender af samme slags, der siden fortsattes med vekslende lykke, saaledes som tabellen pag. 709