Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/734

SÆL 0G SA5LFANGS’ll. V 721 1 død isbjørn . . 70.00 kr. l hvidfisk . . . 57.00 » l rensdyr .... . 12.00 » 1 kg. urenset dun . . . . 1.00 » 1 hl. haakjærring1ever . . . 10.00 W» Af 1 vog dun fra SpitZbergen, naar den er vel stelt, faaes 14 marker renset edderdun, eller hvis reden puttes med en gang i sækken, kun 6 marker, det vil sige, man faar 1Z5–-1Z12 renset dun. Hvis man regner Ve i gjennemsnit, saa skulde der af 1000 kg. urenset dun fra SpitZbergen faaes 111 kg. renset. En jagt eller et fangstfartøi udrustet med alt tilbehør koster ca. 12000 kr. Bergværksdrift og sten-1brydr1ing. I Finmarkens amt har der hidindtil kun været ét bergværk, som har gaaet i aarevis, nemlig: Kaajjor(l eller Alten kobberværk. Allerede i midten af det 18de aarhundrede har forekomsten af kobbererts været kjendt i Kaafjorden Amtmand Gunder Hammer, der var amtmand i Fin- marken fra 1757 til l768, meddelte biskop .Y. E. Gum2erus, at der langt oppe i Kaafjorden var et bjerg med kobbererts udi. En bergmand fra Kongsberg havde været paa Stedet og begyndt at bryde. Aarsagen til, at der ikke blev gjort videre ved sagen, angaves at være den, at bergmanden mistede sit ene øie og der- for reiste med sine folk. Biskop Gunnerus mener imidlertid, at mangel paa brændsel og den kostbare transport af brændsel fra andre steder var aarsagen til, at arbeidet ikke blev fortsat. Amtmand O. H. Sommer;feldl, amtmand fra 1787’ til 1800, skriver: «Af egentlige metaller er ei funden uden kobber i Kaafjorden i Alten præstegjeld og paa Sværholt. I Kaafjorden er der i de ældre tider brudt til forsøg endel kobbermalm, men saavidt man kan se af den udbrudte eller udminerede malm, har den været saa fattig, at det ikke kunde lønne sig at udskibe den til de steder, hvor tilstrækkeligt brændsel tillod at smelte den.» Kaafjord kobberværk blev optaget i l825, men det blev ikke drevet med kraft før i aaret 1826. Gruberne muthedes da af to englændere, ()rowe – dengang kjøbmand i Hammerfest – og ’Woodfall. Kort efter muthingen opdagedes tilfældigvis en rig malmgang af en finnekone, og brydningen begyndte under ledelse 46 – Finmarkens amt.