Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/740

BERGV.)ERKSDR IFT OG STENBRYDNlNG. 72 Y I 19Ol produceredes“med 75 mand 266O tons kobbermalm og i 1902 med 35 mand 166O tons. I 1903 opgives ingen produktion. I Beritsflord i Kvalsund har der været skjærpet paa de der opt1–ædende aarer af broget kobbererts, men uden at give an- ledning til nogen drift. Disse forekomster sees sporadisk i –dolo- mit i en større kvartsindleining i en dioritisk skifer. Lignende forekomster kan iagttages ved Djupvik i Leirbotn i Altenfjor(len. Porsanger kobberanmL9ninger i Lakselv i Kistrand præstegjeld viser kobberglands indsprængti en hornblendebergart. I 19OO har der været skjærpet paa en mængde steder i egnen paa begge sider af Brænde1ven, i Lemmivara og Lottivara i bunden af Porsanger- fjorden. I Lottivara øst for Brændelven fandtes kobberglands i klumper i en tæt dioritisk bergart og stribevis i hornblendeskifer nær grændsen mod kvartsit, tildels impregneret i presset gabbro, der optræder flekkevis i den upressede og tætte gabbro. Hvor malmen optræder impregneret i hornblendeskiferen, synes den i alminde- lighed at være begrændset ved afskjæ1–ende sletter. Paa Lemmi- vara iagttoges smale kobbermalmførende kalklag indleiede dels i hornblendeSkiferen, dels mellem denne og talkskifer, dels mellem hornblendeskifer og kvartsit. Foruden kobberglands og broget kobbererts og kobberkis findes gedigent kobber paa flere steder i smaa flekker af tæt (lioritisk bergart. Malmfeltet er endnu ikke tilstrækkelig opskjærpet. Jemmalmjbrekomster i Sydvaranger. Over store strækninger i grundfjeldets bergarter i Sydvaranger optræder magnet-jer11sten i saadan mængde, at den næsten udgjør en væsentlig bestanddel i bergarten. Bergmester Tellef Dahll, der omkring 187O foretog geologiske undersøgelser i Finmarken, kjendte malmen i Sydvara-nger; men dengang var der ikke tale om at kunne nyttiggjøre den. For nogle aar siden, 1903, foregik en livlig skjærpning paa jernmalm i Sydvaranger, og der toges i hundredevis af anmel- delser, maaske over 50O paa felterne her mellem Langfjorden og Pasvikelven. – Forekomsterne ligger lidt over en norsk mil fra Elvenes og henimod den russiske grændse; denne dannes her af Pasvik- elven, dog saaledes, at det lille russiske landomraade Boris- Gleb ligger paa den vestre side af Pasvikelven. Afstanden til Harefossen paa den russiske grændse er 3 a 4 km. fra en del af feltet. De strækninger, over hvilke denne jernmalm i Sydva1–anger er udbredt, er kartlagt paa rektangelbla(let «Svanviken». Den malmførende strækning begynder nordlig for Bjørnevam (Guo“1:t.s:ja-