Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/746

BERGvÆRKsI)R1FT os STENBRYDNING. 733 og ikke blot paa elveleierne. Der er i Bavtajokkas, Anarjokkas og Gossejokkas dalfører mange moræner, flere af betydelig stør- relse, lig den ved Sargijokka, og i disse moræner er der i prøve- huller fundet fine skjæl af guld. Morænen ved Sargijokka, og vistnok de fleste af de andre moræner, bestaar øverst af sand, hvori man ikke kan vente at finde synderlig guld. Den guldførende moræne i Sargijokl(a bestaar, som omtalt, af en haardpakket blanding af ler med uregelmæssige, kantede sten- stykker. Forvitret kloritskifer er bergarteni undergrunden. Sten- stykkerne bestaar af gneisstykker, glimmerskifer, hornblendeskifer, undergrundens kloritskifer med kvartsknuder samt af enkelte gabbro- stykker. –Nedover i morænen tiltager blandt stenstykkerne klorit- skiferen i antal, og de nederste 2 fod nærmest fjeldet er næsten udelukkende undergrundens graagrønne, krumbladede kloritskifer med kvartsknuder. Naar en liden forurensning af jernsand etc. fradrages, holder Sargijokka-guldet 94 pct. rent guld og 6 pct. sølv. Sammen med guldet findes i renderne mørk jernsand, væ- sentlig bestaaende af magnetjernsten og jernglands i stykker fra en hasselnøds størrelse og nedover. Derimod har svovlkis manglet. Alt det fundne guld er stærkt fladtrykt, og kun hos ganske faa stykker er der fundet kvarts vedheftende. Guldet synes ikke at være kommet langveis fra, men op- rindelig at stamme fra det samme terræn, der er bedækket med disse guldholdige morænemasser. Landet bestaar af k1orit-, horn- blende- og glimmerskifer. Allerede bergmester Dahll omtalte, at den i Finmarkens indre forekommende, paa Dahlls geo1ogiske kart over det nordlige Norge med rødt betegnede granit, ikke fører guld. De skifere, der antages at være gjennemsat af gul(lholdige kvartsgange, findes i Bavtajokkas dalføre samt i Anarjokkas dal- føre ovenfor Ulvefossen, videre øverst oppe i Skieððamjokka og ved Nj-ullasjokka ved toppen af den rette vinkel, som dannes af grændsen mellem Finland og Norge. I Bavtajokka er der krum- bladet kloritskifer fuld af kvartsknuder, ved Anarjokkas øvre løb hornblendeskifer. Guldet forekommer dels som fine blade i de af grovere materiale dannede banker, dels som grovere, fladtrykte korn. Fra guldfelterne i Finmarken blev i 1898 indleveret ialt 2007.9 gram guld efter vaskningen i 1898. En af de mange ekspeditioner havde arbeidet i Sargijokkas vasdrag, og resultatet blev i september maaned efter de v1mdne erfaringer ganske til- fredsstillende. Der behandledes i denne sidste tid 6l8 m.“ sand og grus, der gav 2.3 gram pr. m.3 Det største fundne guld- stykke veiede 11ïZ2 gram.