738 FINMABKENs AMT.
Í. Arbeids- Ö l? . l t, K i Antal M Produktion 1 190u Stenbruddets navn og bt“Il(Ig0DI1(ë(I. =j S § W;„–- –G „W„„ „–- I; 1gg§g- I900– l g Mængde og Værdi . ’–’“ “’“’‘–’Ö †Z:’–-– *’Ì;. V .– – W V IV ÎtN äÄP:“– –V–Ì– (’““ΓΖ.:.Î t3;Z.î.:?–ÎY. –11 –:Y–-“–“ “ “ “ “– – –mil . Ë Y snu-. “ Kr. o u I n Tverelvdalens skiferbrud i Alten .... 3O 38 §? 175 00O í l0 900 Frierfjords do. – Laksefjord. í; 17; 36 P 180 000 – 25 2O0 Rene do. paa Reuøen . ’ 4 g 8; 10 000 1000 Det tidligere stenbrud i Repparjfford i Kvalsund er nedlagt I Loppen og Kjelvik Sogn findes heine eller brynesten skriver Sommerj’eldl. Efter Sommerjeldt findes paa Vold-stranden i Alten sogn «K1æber-, Fedt- eller Gryt-Steen, hvoraf en og anden Almuesmand har forfærdiget Kakkelovne, og selv har vi af den slags Steen ladet hugge Gryder som de bedste til at koge Mad i». I L‘ille I()elv“ik er der efter Leopold von Bu(’h glimmer-skifer med mægtige lag af vegsten, grøn1ig hVid, grov, gjennemskin- nende. Ved Guor-mik Luobal straks i syd for Igjajavrre eller Nat- vatn er der vegsten med synlig mægtighed omtrent 30 m. Den maa i det mindste paa nogle steder kunne give store blokke paa 5O m.3 Ved RevmLs Vavda paa Ringisvarre, 1O km. i syd for Raste Luobal i Lakselv ved veien fra Karasjok er der graa klæbersten. som forvitrer grøngul. Efter Friis «Ordbog over det lappiske sprog» betyder det finske ord asse vegsten, grødsten og ligesaa asse-gædge vegsten. Det forekommer ogsaa i lokalnavnet Assebakte i Karasjok, hvor asse er vegsten, bakte en klippe eller fjeld, altsaa betyder Asse- bakte vegstenfjeldet. Efter dette navn er der vel grund til at antage, at vegsten forekommer paa det angivne sted. I Sydva1–anger er der k1æbersten paa mindst 3 steder, nem- lig paa ]Øøø, ved bunden af Søndre Leirvaag paa Skogerø og lidt i syd for StêrBmdal(m. Straks indenfor LangjHordstïrømmen paa den østlige side er en mindre forekomst af klæbersten. – Bitte smaa diamanter er paavist af den franske mineralog Fougué i sand, bragt fra Pasvikelven af Rabot. D
