Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/759

746 FINMARKENS AMT. faste og haarde klumper, der i bruddet er hvide til grønlige af farve. Naar dyngen er udbrændt, fjernes den overliggende ufor- brændte tare, og asken spredes for at afkjøles. Slukning med vand bør aldrig ske. Den vel afkjølede aske bringes i hus. Der, hvor hestetare driver i land, bør brændingen begynde allerede om vaaren. Det er vældige taremasser, som hvert aar, især om vaaren, rives løs fra bunden og kastes op paa stranden, eller som om sommeren kan skjæres langs fjeldsiderne og rundt holmer og skjær. Tangen bruges paa mange steder til fede for kreaturerne og bringes af og til op paa ageren og marken som gjødning, men af betydning vilde det være, om man udnyttede taren ved bræn- ding til aske. Asken indeholder op til 1.9 pct. jod, der har anvendelse i medicinens og industriens tjeneste. Det heder, at jodindholdet stiger med breddegraden, hvor- under taren er vokset. ’ Ligesaa er der en forskjel paa tarens kemiske indhold efter dybden. Hvad der tørlægges i fjæretiden, indeholder mindre værdistoffe,“ og jo nærmere overfladen planterne vokser, desto fattigere er de. Planter udenskjærs er værdifuldere end indenskjæ1–s. Analyse af asken viser-, at jodmængden vokser fra Lister og op til Vesteraalen I juni fandtes 1.39 pct. for Lister, l.36 pct. for Hennø pr. Bergen, l.40 pct. for Fedje, l.42 pct. for Sulen. l.54 pct. for Kinn og Batalden, 1.73 pct. for Stokmarknes. Senere analyser har vist 1.9 pct. i tareaske fra Vesteraalen Den nævnte art var laminaria digitafa. Det har vist sig, at mængden af jod stiger jevnt mod nord: saaledes paa nordkysten af Spanien 0.376 pct., Finisterre 1.140 pCt., nordkysten af Skotland 1.27O pet., Lister l.395 pct., Kinn l.4f20 pct., Vesteraalen 1.9 pct. Til forbrænding af tareaske maa kun anvendes den oven- nævnte tare (la-m-Maria (tigitata); andre tangarter er det ikke til- ladt at anvende I det hele tilvirkes antagelig paa den hele norske kyst 5000 t0ns tangaske aarlig. Prisen paa asken varierer efter produktionsstedernes afstande fra fabriken, som nævnt, fra 6–-8.5 øre pr. kg. Efter en gjennem- snitspris bliver det 350 O0O kr., som paa denne maade aarlig indvindes for tilvirkeren uden synderlig bekostning. I denne tangbrænding synes Finmarkens amt med fordel at maatte kunne deltage, særlig om det bekræfter sig, at jodgehalten tiltager nordover. I de sidste aar er der brændt meget tare i Finmarken.