BELIGGENl‘lED, INDDELING OG GRÆNDSER. 63 ligste top gaar grændsen noget mere nordlig over ])aumandsdalen, skjærer Ti-oldvikvatn O.8 km. fra dets søndre ende, gaar op igjen ad den steile skraaning paa Vandets vestside og i forsænkningen mellem Saulia og fjeldet syd for dette, følger det fra øst kom- mende midterste ti1løb til Ands-nesvatn til dets udløb, gaar derpaa tversover dette i nordvestlig retning til det smaleste af Brynild- sund, derfra midt mellem de 2 høider paa BrynildsIgjær ud i havet Ældre g1’æ1IdSer Og i11ddeIifig. Om Finmarkens grændser i ældre tid har der været vidtløftige for-handlinger med Rusland og stridigheder med Sverige; disse er nærmere omtalte i afsnittet om Finmarkens historie. Grændserne var i ældre tid ikke bestemte, og da folkene tildels beskattedes efter nationalitet, ikke efter de geografiske gi-ændser, opstod i aarenes løb saakaldte fællesdistrikter, hvilke først blev delt efter langvarige gjennem aarhundreder gaaende forhandlinger. – Ved disse delinger har Norge tabt umaadelige, om end ikke altid meget værdifulde landstrækninger, idet naboerne er trængt ind paa det landomraade, som nordmændene ikke tilstrækkelig beskyttede ved fæstninger, eller hvor de ikke ved kirker eller paa anden maade ved synlige tegn havde mærket sit herre- dømme. Finnmǫrk kaldte vore forfædre de landstrækninger i det nord- lige Europa, hvor finnerne streifede om med sine ren. Fra urgammel tid krævede nordmændene skat af fin- nerne, og de landsdele, hvor finnerne færdedes, blev norsk skatteland. Det gamle Finnmǫrk havde en meget større udstrækning end Finmarkens amt, idet det ogsaa indbefattede de nuværende svenske, finlandske og russiske lapmarker, og desuden Tromsø amt til Ma- langenfjord, som var grændsen for nordmændenes faste bopæle. Grændserne for Finmǫrk angives i Egils saga (omkring 1200) saaledes: Finmarken er meget udstrakt; havet omgiver den mod vest, og store fjerde gaar ind fra dette, ligesaa mod nord og helt øster om, men søndenfor er Norge, og Finmarken indbefatter omtrent alt det øvrige land sydefter, men Haalogaland kysten. Østenfor Naumudal er Jæmtland, saa Helsinge1and, saa Kvænland, saa Finland, saa Karelen, men ovenfor alle disse lande ligger Fin- marken, og der er vidt og bredt fjeldbygder oppe i denne, dels idalene, dels langs med vandene. I Finmarken er forfærdelig store indsjøer, og ved disse store skoglande, men høie fjelde ligger langs efter Finmarken, og disse kaldes Kjølerue.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/76
Denne siden er ikke korrekturlest