Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/766

Denne siden er ikke korrekturlest

HANDEL OG SKIBSI–’ART. 753 Der var 2 fangstdampskibe: det ene drev fangst under Bjørn- øen og SpitZbergen i forbindelse med et flydende damperi; det andet drev sin fangst ved norsk kyst uden slæbebaad. T(men he;al.fangerselskab i Mehavn blev anlagt i 1883 af Sven Foyn. I l 898 solgtes etab1issementet med 3 fangstskibe for 12000O kr. Der var dampkogeri og guanofabrik. Fangsten dreves uden slæbebaad. Handel og skibsfart. Ha1IdeleII i ældre ti(I. Finmarken var i middelalderen (–t norsk skatte1and, hvor først høvdingerne paa Haa1oga1and, senere de norske konger krævede skat af finnerne, saaledes som i et følgende afsnit om amtets historie nærmere omtalt. Denne ind- krævning af skatten var forbunden med handel (finnferð ok finn- kaup), Og handelen var et monopol for kongerne; ulovlig handel med finnerne straffedes haardt, som senere omtalt Indkrævning af finneskatten fortsattes til omkring 131l; ialfald heder det, at islændingen Gissur Galle i det aar under Haakon V Magnussen kom tilbage med íiJ1neskatten. Finmarkens ældste produkter var, efter hvad ()ttar beretter, skindvarer, fjær og vistnok ogsaa hvalrostænder. I det l4de aarhundrede synes handele11 med finnerne at have antaget en anden karakter, idet den, som det synes, ikke foregik ved kongelige ombudsmænd, men blev et monopol for Bergens borgere Først paa denne tid, i det l-fde aarhundrede, synes 11ord- mændene at have nedsat sig i nogen mængde i Finmarken, om der end var nogen ældre bebygning. Den skat, som de kunde inddrive af den oprindelige befolk- ning af fjeldfinner, var intet mod det udbytte, som kunde vindes ved landets fiskerige kyster og fjorde. Finmarkens øde strande blev efterhaanden befolkede af fiskere fra Nordland. sikkerlig har ogsaa en hel del finner drevet paa fiskeri paa denne tid og før. Bumænd eller norske k0lonister omtales allerede i en retter- bod af 12te august 13l3. I en angivelse af grændSeSkjellet mel- lem Norge og Rusland fra omkring l326 henviseS til udsagn af gamle bumænd og finner, hvilket forudsætter en bebyggelse, som er mindst et slægt1ed ældre. I en retterbod af l5de mai l3l 1, hvilken blot kan angaa virkelige nordmænd eller norske undersaatter, 48 – Finmarkens fi1llt.