HANDEL OG SKIBSFART. 769 Denne tilladelse blev stadfæstet i lov af l3de september l83O, dog med det udtrykkelige tillæg, at saadan handel kun maa foregaa i kjøbstæderne eller paa kræmmerleierne, men ikke i andre havne, og ikke maa gjælde for dem, som kommer fra udenrigSke steder, undtagen for russiske fartøier fra det hvide hav; disse tør sælge sine medbragte var-er i 4 uger i kjøbstæderne til indbyggerne saavelsom til norske fartøier, og til de sidste i 14 dage i alle andre havne. Ligesaa blev det efter sidstmeldte lov tilladt saavel disse russer som ogsaa alle handelsberettigede norske fra inden- rigske steder i tidsrummet fra 1ste juli til l5de august i fiske- værene at tilhandle sig raafisk af den fiskende almue enten mod penge eller visse benævnte nødvendighedsvarer. Denne tid kal- des sædvanlig makketiden (fordi sommervarmen i den tid frem- bringer mark i den til tørring ophængte fisk) og var tidligere efter kongelig resolution af 5te august l796 indskrænket til en maaned fra 15de juli til l5de august. Finmarkens egne handelsmænd fik efter kongelig resolution af 1Ode september 1827 og lov l3de september 1830 saadan ret fra midten af marts til udgangen af september og kan dertil benytte endog russiske fartøier. Ved frihandelen øgedes udførselen, og priserne steg, som Rathke ber-etter: Frihandelen havde her som paa flere steder forøget vare- eksportevnen efter kjøbmænds udsagn til mere end tredobbelt større mængde end forhen, og priserne var tillige stegne bety- delig. Almuen fik her i dette aar 16 til 17 rdlr. for en tønde tran istedetfor 7 rdlr. 3O sl(ill. under oktroien; ligeledes dobbelt høiere pris for vog klipfisk, nemlig 1 rdlr. 72 skill., og for rotskjær l rdlr. 16 skill. o. S. v. Velstand i forhold til fiskeriet og de høie priser spor-es alligevel ikke hos almuen; aarsagen er uden tvil slet husholdning og overdreven smag paa overdaadsvarer. Fra Talvik skriver han: Handelens frigivelSe havde her som al1evegne havt kjende- lige gode følger, kun skade, at den overflødige mængde brænde- vin og tobak næsten bestandig tiltager, og at russerne, som til- bringer landet mel, maa ansees som de, der driver den meget velgjørende handel; derved maa udentvil sees gjennem fingre med adskilligt, som ellers neppe kunde taales. Almuens tilfreds- hed og tilstand var i dette aar ulige bedre i Finmarken end i Nordland Aarsagen var ikke rigere fiskerier, men friere og bedre handel, hvorved almuen blev forsynet med mel og Salt for deres vare-produkter. Handelsmændene vedblev imidlertid endnu længe at være de egentlige herreri landet Leopold von B–aarh skriver i l807: «Kjøbmændene her i Finmarken er landets virkelige fyrster; 49 – Finmarkens amt.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/782
Denne siden er ikke korrekturlest