Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/796

HAN1)E1. OG SKIBSFART. 783 i de russiske landsbyer ofte finde samtlige landsbyens kvindelige medlemmer fraværende. De er i flok og følge draget ud i skogen for at samle sop. Soppen tørres, saltes og marineres eller bringes til fabrikerne. Forgiftninger som følge af nydt sopspise synes ikke at fore- komme eller er i høieste grad sjeldne, medens i Vesteuropa den slags tilfælde forekommer ofte, saa soppen er kommen i mis- kred.it.’ En stor del sop, som hos os regnes for giftige eller mis- tænkelige, hører til de mest yndede i Rusland og udgjør et vig- tigt næringsstof for millioner. Maaske behandler russerne sin vare paa en anden maade. Soppen udgjør ialfald et yndet næringsmiddel for den russiske nation saavel i byerne som paa landet. Om russehandelens udvikling kan oplyses: Ved forordning af 1796 tillodes det de fra Hvidehavet an- komne russiske skibe at drive tuskhandel i 6 uger om sommeren i Finmarkens byer og fiskevær direkte med almuen. I dette tids- rum behøvede de ikke at benytte de handlende som mellemmænd, som de maatte gjøre den øvrige del af aaret, og denne bestem= melse indtoges senere i de mellem Rusland og Norge afsluttede traktater, senest under 8de mai l838, der endnu staar ved magt. Ved lov af 9de august 1839 udstraktes tilladelsen til tusk- handel ogsaa til at gjælde endel steder i Tromsø, Senjens og Vesteraalens distrikter for fart-øier, der ikke var over 4O kom1nerce- læster. Ogsaa der fik man i tidsrummet 1ste juli til ]5de august tilladelse til at tilforhandle sig raa fisk direkte af fiskerne enten for rede penge eller imod følgende varer: fiskeredskaber, hamp, jern’, korn, mel, gryn, salt, seildng, tjære, taugværk og træ- materialier. I lov af 23de juni ]863 indeholdende forandringer iden om handelen i Finmarken gjældende lovgivning er der givet rus- siske fartøier fra provindserne ved Hvidehavet og Nordishavet i tidsrummet 1ste juli til 15de august ogsaa ret til at tilforhandle sig direkte af almuen foruden raa fisk ogsaa saltet fisk, enten for rede penge eller førnævnte varer med undtagelse af salt; men saa staar der: «Videre er russerne ikke berettigede til at kjøbe fiskevarer af andre end de paa Stedet handelsberettigede.» Ved lov af 3dje juni 1874 fik russerne paa de steder uden- for Finmarken, hvor de ifølge loven af 1839 havde tilladelse til at kjøbe raa fisk, denne ret udvidet til ogsaa at gjælde saltet fisk, ligesom makketi(len blev ndvidet til at gjælde fra l5de juni til 3Ote september. For at lette og ophjælpe denne makketidshandel, der ansaaes heldig saavel for pomorerne som for fiskerne i Finmarken, er 1