Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/797

784 I–’INMAfiKENS A1æ1T. der, som nævnt, saavel fra russisk som fra norsk side givet po- morerne adskillige lettelser. Den russiske regjering har saaledes tilstaaet dem toldfri ind- førsel til Arkangel af saltet og tørret fisk m. m., ligesom der fra norsk side er tilstaaet dem mange lettelser med hensyn til told- klarering samt lodsudgifter, idet de kun betaler fjerdeparten af disse. Ifølge loven af 1863 har de ogsaa ret til at benytte sine egne vægtredskaber. “ Denne pomorernes byttehandel blev da dJ–even udigjennem aarene omtrent udelukkende i den ved lov bestemte saakaldte makketid, men i de senere aar er dog byttehandelen aftaget og russernes indkjøb af fisk gaaet mer og mer over til kontant- handel, da de varer, som russerne bringer, nu kan kjøbes af fiskerne ligesaa billige her i Norge. Med hjemmel af udskibnings- loven af 1882 afkjøber pomorerne baade i og udenfor makketiden fiskerne den tørrede fisk, og i de senere aar har der ogsaa ligget flere og flere mindre fartøier og kjøbt fersk fisk udenfor makke- tiden direkte af fiskerne med norske handelsberettigede som straa- mænd. Denne omgaaelse af loven er forsøgt stoppet, men uden resultat, tvertimod ser det ud, som udlændinger ikke kan negteS at kjøbe fersk fisk hele aaret rundt direkte af fiskerne og tilgode- gjøre den kjøbte fisk i sine egne fartøier her i landet. Russehandeleu har saaledes taget en anden form, idet det er blevet mere og mere almindeligt, at russefartøier benytter sig af udskibningsloven af l882 til kjøb eller tiltuskning af tør-fisk. Ogsaa udenfor makketiden foregaar denne handel i temmelig stor ll(lStI’æl(11l11g. Russerne kommer reisende uden fartøi, leier en bod af en handelsmand og kjøber i dennes navn fisk, som derpaa afhentes med fartøis ved makketidens begyndelse; eller det fore- gaar paa den maade, at fartøier, hvortil der ikke i makketiden har kunnet skaffes last, bliver liggende i Finmarken vinteren over, medens mandskaberne sendes hjem. I løbet af vaaren lastes fartøierne med 1isk i en paa Stedet hjemmehørende handelsmands navn, og senere afhentes dette af mandskaberne, som imidlertid er vendt tilbage. Det hænder, at nordmænd løser handelsbrev udelukkende i det øiemed at laane sin handelsret til russere for at dække denne ulovlige handel. Den ret til i 4 uger og 14 dage at sælge medbragte varer ogsaa mod kontant, som efter § 9 i lov af 13de september 183O tilkommer russiske fartøier fra I–Ividehavet (liggedagshandel), ud- øves i virkeligheden i hele makketiden, uden at der som regel af myndighederne skrides ind l1erimod. Salget omfatter bl. a. kjed og flesk, fiskeredskaber og gryn, altsaa tildels varer, der ikke er tilladte tuskvarer. Makketidsha1ndelen holdes saaledes ikke inden de i de nævnte