Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/800

I–lANDEL OG SKIBSFART. 787 I 1774 indberettedes, at 1300 russere fiskede i Finmarken. Amtmand Heldsted oplyser i 1775, at russerne i de to sidste aar havde opsat l3 huse paa Sørøen, at de overvintrede i disse og drev fiskeri paa følgende steder: paa Sørøen med 36 baade, Hammerfest 15, Maasø 63, Kjelvik 19, Kjøllefjord 3, Tana, Om- gang 29, Vardø 79, tilsammen 244 “baade. Hver baad havde 4–5 mand. Antallet af russiske fiskere var dengang omtrent 1000, hvortil kom besætn’ingen paa 81 russeprammer eller dæksjagter, hvori baadsmandskabets flskeudbytte afhentedes fra Arkangel. Mandskabet paa baadene og paa jagterne var rime- ligvis ligesaa talrig som hele Finmarkens norske befolkning; thi efter lensregnskaberne var der i l774 ikke mere end ca. 3OO norske familier i Finmarken. Alle disse fiskende russere havde gode fiskeredskaber, saa der efter amtmand þ)eldsted af russerne iFinmarken fiskedes langt mere, end af alle hans majestæts undersaatter i landet, endog nordlandsfarerne iberegnet. I 1777 var der 867 russere paa flske i Finmarken; der var da færre, fordi fisket paa Murmanskysten slog godt til. I en deklaration af 8Z19 Oktober 1782i den mellem Danmark og Rusland afsluttede kommercetraktat forbydes det russiske keiserdømmes undersaatter handel eller tuskning blandt andre steder ogsaa i Finmarken. Forholdet mellem de norske fiskere og de flskesøgende rus- sere var godt, hvilket sees af de thingsvidner, der i 1783 blev optagne, da russerne pludselig havde ophørt at søge til Finmarken, vistnok paa grund af nævnte forbud. Paa thinget i Kjøllefjord 1783 oplyste amtmand Heiberg, at det var berettet, at alle de fiskerrussere, som pleiede at besøge visse steder i Finmarken for at fiske, skulde nu af regjeringen i Rusland være forbudne at bruge dette fiskeri mere. Han ønskede oplysning, om det havde været til skade for nogen, at russerne fiskede, om de havde misbrugt sin frihed; videre om indvaanerne ønskede, at fiskeriet skulde forbydes dem, og om fiskerne her i landet nogensinde kan bruge den samme fiskemaade som russerne. Der blev da svaret af alle fiskerne som af kjøbmændene, at fiskerruSsernes besøg her i landet har saalidt været landet i al- mindelig grad eller almuen i særdeles grad til nogen skade, saa vidt de skjønner, at de meget mere har lært indbyggerne her i landet til nærmere og bedre at bruge deres fiskeanstalter, og overalt har disse fiskerrussere altid opført sig fredelig. Vel har russerne undertiden sat deres liner paa de vær og fiskegrunde, hvor almuen fisker, men da de isaafald er blevet advaret derom, har de holdt sig derfra, og aldrig har russerne hindret nogen af dem i deres fiskebrug, ei heller bedrevet snighandel eller begaaet