Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/808

HANDEL OG SKIBSFART. I 1882 ....... 756 mand » I883 . . 777 – » 1884 . . 535 – » 1885 . . 887 – » 1886 . . 5–21 – » I887 . . 516 – » 1888 . . 286 – » I889 . . 508 – » 1890 . . 327 – » 1891 . . 576 – » l892 . . 768 – » 1893 . . 615 –- » I894 . . 376 – » I895 . . å34 –- » 1896 . . 652 –- » 1897 . . 42O – » 1898 . 15O –- » I899 . 68 –- » I90O ....... 101 –- Fordringen om, at baaden skulde være norsk undersaats eiendom kom man imidlertid, som berørt, fra paa den maade, at vedkom- mende udlændinger, særlig de saakaldte ruslandskvæner, der be- nyttede samme baadtype som de norske fiskere, i Finmarken pro forma solgte sine baade til en norsk handelsmand for ved fiskets ophør igjen nominelt at kjøbe dem tilbage. “ Det blev taalt, at udlændinger drev fiske paa lot paa uden- landske blot med udlændinger bemandede baade, naar kun baaden pro forma var afhændet til norsk undersaat, og lotafgiften rigtig blev erlagt. Det var kun kvæner og de saakaldte ruslandskvæner, der søgte Finmarksfisket som lotfiskere, og de drev fisket paa samme maade og med samme baadtype som de norske fiskere Efterat lov af 8de april 189O var udkommet, og bestemmel- ser om mærkning af fiskefartøier og redskaber var udfærdiget kom de egentlige russiske fiskere, der i 1888 havde trængt sig udover de i loven af l3de september 183O § 4O nævnte fiskevær og søgt til Vardø, i kollision med mærkereglerne og loven af l890. Derfor indrettede adskillige af de russiske fiskere sig paa samme maade som ruslandskvænerne, solgte pro forma sine baade, «snekker», til nordmænd og betalte lotafgift. Dette vakte uv-i1je. Russerne driver nemlig fisket ikke med dybSagn, men med line, der af fiskerne ansees for skadelig, saalænge dybsagnfisket varer; deres linebrug er uforholdsmæssig stort mod nordmændenes, en enkelt linesætning kan strække sig indtil en sjømil. De norske