Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/83

7O FINMARKEKS AMT. grændser kan ikke til enhver tid angives, da der som nævnt ingen faste grændser var. I det 15de og l6de aarh. havde den kareliske bebygning naaet til elven VarZuga, og de norske skattekrævere standsede ved denne elv. Den russiske asket TriJ’on havde ved reformationstiden bygget- et kapel og et kloster ikke langt fra Peisenelven eller Petschenga- elvens udløb. Dette kloster vandt ry for hellighed, og det be- gyndte fra l53O at drive flskehandel i det store og ligeledes at udvide pelshandelen. Ivan Wasiliewitsch (den grusomme) overlod til klosteret hele det saakaldte fællesdistrikt: Mutkafjord, LitZafjord, 0rafjord, Pas- vik og Neidenfjord, hvis beboere betalte skat baade til Rusland og Norge I 1582 lod en russisk bojar opføre en palisaderet fæstning i Kola, men baade bojaren i Kola og munkene i Petschenga be- talte skat til den norske krone. Den 18de mai l595 sluttede Rusland en fred med Sverige i Teusina. Russerne afstod ved denne fred egentlig intet til Sverige, men en grændsetraktat af 1596 betegnede grændsen mellem Fin- land og russisk Karelen lige til Nordishavet (Sydvaranger), og deraf benyttede svenskerne sig til at paastaa, at russerne ogsaa havde afstaaet sin skatteret over finnerne i norsk Finmarken, og krævede nu Ve finneskat mod den norske konges V3. Dette blev afvist, men førte til krigen 1611–-13, som endte med, at den svenske konge maatte opgive finneskatten paa den norske side, og videre til strid mellem russer og Norge. Da russiske skattekrævere kom til Finmarken, blev de afviste af den norske foged. Følgen var, at russerne nu afviste norske skattekrævere paa Kolahalvøen, og der dannede sig da det forhold, at den dansk-norske konge hævdede Finmarken for sig, russerne Kolahalvøen for sig. Kun det mellemliggende distrikt ved sjøen – Peisen, Pasvik og Neiden – skatlagde de begge fredelig. Dette blev egentlig aldrig ordnet, grændsemøderne kom aldrig istand, og saaledes vedblev det halvt lovløse forhold med protester fra begge sider indtil traktaten af l826. Den svenske konges fordring paa skat af finnerne var som nævnt en af aarsagerne til Kalmarkrigen. For at faa fred i urolige tider havde de norske finner, som betalte skat til den norske krone, ydet svenske og russiske skattekrævere gaver, som disse senere inddrev som fast skat. Fra syvaarskrigens tid udvidede svenskerne lidt efter lidt sine paastande, ikke blot til overhøiheden over samtlige de finner, som boede paa norsk grund, men ogsaa til selve landet mellem