Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/89

76 F1NMA1=u(ENs Amt protest og intet bevis for aabenbar ret til landet og den forrige besiddelse. Kun militærekspeditioner afgjør sagen. Men Vardøhus kvæler enhver saadan begyndelse, endog før den er sig sin tilværelse bevidst. Vil det altid være saaledes? Men at det vil blive følgerne af, at Vardøhus opgives, er ikke en tom formodning. Erfaring har bevist det. I aaret 1793 inddrog man garnisonen, fordi man fandt det for kostbart at underholde den, og Vardøhus stod tomt, kun i 2 aar. Russerne kom straks, og garnisonen maatte.derop igjen. Taler ikke historien tydelig nok, naar den beretter om, hvorledes Danmark mistede sin grændse ved det hvide hav og Kandalaks og Kola? Og om hvorledes det nu taber de 3 distrikter Neiden, Pasvik og Peisen, hvilket i virkeligheden kun endnu bøger og danske karter regner til Norge, men hverken indbyggernes opinion eller naboernes eller selve de politiske forhold. Havde russerne i det 14de aarhundrede havt tanker paa alvorligere ting og ikke blot paa plyndring, havde anlagt et fort i Finmarken eller Nordland, som de i 1324 anlagde Nøteborg ved Ladoga (0rechovvitZ, Peckensaari), saa havde vel Norges grændser aldrig igjen naaet til Nordkap. Men hvad russerne forsømte, det gjorde endelig nordmændene se1v. De byggede et lidet kastel paa Aarø i Altenfjord og kaldte det Altenhus, og da dette ikke beskyttede mere end den vestlige del, ikke Østfinmar- ken, Saa blev endelig Vardøhus anlagt og Altenhus igjen forladt.» Disse Leopold von Buchs bemærkninger savner sikkerlig ikke grund. Han feiler imidlertid, naar han tror, at Altenhus paa Aarø er ældre end Vardøhus. Befæstningen paa Aarø blev an- lagt 1611 til beskyttelse mod svenskerne, da de krævede skat i Alten, medens Vardøhus er ialfald helt fra 1307. Ved grændse1raktaten i 1826 mistede Norge Peisen, Boris Gleb ved Pasvik, men beholdt Neiden og Pasvik eller det nu- værende Sydvaranger præstegjeld efter den grændse, som ovenfor er angivet (pag. 58–60). De vidtløftige forhandlinger og stridigheder om grændserne er omtalte under afsnittet om Finmarkens historie Om amtets ældre inddeling kan oplyses: Fra Vardøhus blev anlagt, ca. 1307, har der vistnok været en befalingsmand paa fæstningen. I den før nævnte bog af Stephanus af 1629 (se pag. 8) heder det, at befalingsmanden (præfectus) paa Vardøhus skifter lov og ret diCit) for hele Finmarken, som ogsaa selv har en sommer- og en vinterbefalingsmand (præj’ectum æst“ivum et hybernum.