Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/93

8O FINMARKENS A1uT. Finmarkens indland er oftest en træløs eller med tynd birke- skog eller birkekrat bevokset høislette, gjennemskaaret af talrige større og mindre elve, som ofte udvider sig til sjøer i de flade dale, over hvilke fjeldene hæver sig afrundede og mosbegroede, men kun til ringe høide. Slettens høide kan anslaaes til 5OO m. o. h. De høieste toppe ligger ikke sydligt oppe ved vandskjellet, men nærmere kysten eller nær fjordbundene. En række af toppe, GavLsserne, strækker sig fra øst til vest i amtets midtre del, og saavel i nord, syd som i øst for denne fjeldrække falder landet af. De store elve har sit udspring langt i syd, hvor grændsen mod Finland i Vestfinmarken følger vandskjellet, og elvene løber mod nord; men fjeldene ved kilderne er lavere end fjeldene nær udIøbet; medens landet sænker sig mod syd mod rigsgrændsen og i retning af den botniske bugt, løber elvene mod nord til Nordishavet. Finmarken bliver saaledes i det hele ikke et særdeles høit- liggende amt sammenlignet med det øvrige Norge. Man regner, at i det sydlige Norge udenfor Nordland, Tromsø og Finmarkens amter ligger 39 pct. over 2000 fod over havet, men i Finmarkens amt er der kun omtrent 8 pct. over 2000 fod. Vistnok hæver gneis og gabbroerne paa Sørøeu og Seiland sig hurtig til et vildt, delvis snedækket land, og Gaisserne naar ogsaa over 1000 m. o. h., men det indre af Finmarken naar ikke til betydelige høider, men er svagt bølgende, ensformige plateauer, lave, afrundede aaser, og i elvene er der mange steder saa ringe fald, at de kan befares med baad meget lange stykker. Den største del af amtets beboede strækninger ligger lavere end 150 m. o. h. Paa østsiden af Kv(enangj)orden, hvor Finmarken begynder, forandres ogsaa landskabets karakter, og i det hele kan det vel siges, at Finmarkens natur har en mere udpræget arktisk ka- rakter end Tromsø amt. I dette sidste amt er jordbruget endnu hovednæringsvei; korn dyrkes i alle hei-reder, og et naar paa jorden er her fø1eligere end et naar paa sjøen. Aarsagerne til modsætningen mellem Finmarkens amt og Tromsø amt ligger ikke alene deri, at man er kommet længer nordlig; der er flere grunde, som bevirker forandringen. I Tromsø amt har lerglimmerskifere og glimmerskifere, der let forvitrer og giver godt jordsmon, stor udbredelse, og de gabbrofelter, som i Ly11genfjorden og i Kvænangen hæver sig til imposante tinder, bidrager til at gjøre landskaberne her vidt bekjendte for sin naturskjønhed. I Finmarken har dels gneisbergarter, dels kvartsskifere og kvartssandstene stor udbredelse, hvilke ofte paa disse nordlige bredder giver øde, ørkenagtige strækninger; i kvartsskiferne i de