Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/114

RENAVLENS AFKASTN1NG. l07 der skal 8 simler til l liter melk, eller en simle giver daglig O.125 liter melk. Nu melkes de ikke altid hver dag, og i det hele kun 3–4 maaneder-, saa mere end l0 liter melk faar man vel neppe af en simle i et aar. Melken er imidlertid meget fed. Efter lVerenskiold holdt renmelk fra Kongsvold l4.46 pct. fedt og fra Kvalsund l9.73 pct fedt. Komelk holder ca. 3.40 pct. fedt. Rensdyrmelken er saaledes 5 gange saa fed som komelk. Efter forsøg af Helland giver 1 liter renmelk ved at rystes i kort tid 221 gram smør, eller man faar l kg. smør af 4.5 liter renmelk, medens der til l kg. smør gaar 25 liter kome1k. I en hjord paa 25O dyr kan der være 100 simler og 30 til 4O okser og resten kalve, eller 4O pct. af en rensdyrhjord er simler. I Karasjok og Sydvaranger melkes ikke renen. Naar det forudsættes, at samtlige simler i Koutokeino mel- kes, saa vil dette antal maaske svare nogenlunde til det antal ren, som overhovedet melkes i Finmarken. 40 pct. af reneme i Koutokeino eller ca. 13000 kan antages at være simler, og naar det aarlige melkeudbytte ansættes til lo liter pr. dyr-, saa skulde det hele melkeudbytte være 13O 0O0 liter aarlig. Da melken er fed som fløde, kan dens værdi neppe sæt- tes lavere end til 50 øre pr. liter, saa at dette melkeudbytte skulde have en værdi af 65 0O0 kr. Naar renen skal melkes, maa den drives ind ien indhegning, og her fanges den enkeltvis med slynge og holdes fast under mellmingen. Først samles hjorden ved huudenes hjælp, og saa skilles, saavidt mulig, simlerne fra den øvrige hjord og drives indenfor et risgjærde. Her er det kvinderne, som melker dem, medens mændene fanger dem ved hjælp af lassoen. Naar simlen er mel- ket, bliver yveret oversmurt med skarn for at afholde kalven fra at patte. Derfor har de melkende kvinder en næverskrukke- med rensdyrskam bag paa ryggen. Denne fremgangsmaade forurenser melken, da yveret eller fingrene ikke vaskes før melkningen; dog siles den siden gjennem en dug af haar. Nappe-roggan kaldes en simle, som har den uvane at sparke til melkekoppen, og skindeg en ren, som er urolig under melk- ningen. Af den fede melk lages renosten, der er i form af flade kager, steges ved gløderne paa baalet og er bedst i ganske fersk tilstand De hænges op i et net til tørring. Melken opbevares 8ur og senere frossen til brug om vinteren. Afkastningen af renhjorden kan forringes af mange grunde.