Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/117

l lO PIXMARKENS AMT. I Karasjok indtraf det tilfælde l9de april l895, at et sne- skred begrov ca. 50 ren i en trang dal en mil fra kirkestedet. Nogle ren blev straks levende udgravede, men af disse døde nogle. Stockfle1h fort-ælle1–, at i mai maaned l83] omkom ved et eneste sneskred paa Hopseidet 3OO ren, og nogle dage derefter igjen paa samme maade 200. Umiddelbart efter hvert af disse sneskred opfordrede finnerne samtlige i nærheden boende norske til snarest mulig at gjøre sig nytte af de omkomne dyr, førend de gik i forraadnelse, et tilbud, som med tak og glæde blev modtaget. Sto(–k.fleth beretter videre om en fjeldfin Hans Andreas J ohnsen, der i 1837 med familie og tjenere opholdt sig ved renhjorden, da der trak et svært tordenveir op; et lyn slog ned, og 5OO dyr laa dræbte og forbrændte; han selv var nær ved at styrte be- vidstløs til jorden. l5de mai 1905 skulde nogle koutokeino-finner føre sine rener over Vargsund fra fastlandet til Seiland. Paa veien blev de overfaldt af vestenstorm, saa det blev umuligt at faa dyr-ene, som svømmede efter haadene, frem. De maatte snu, og en hel del af dem forulykkede. Nogle fik de op i haadene, men i saa elendig forfatning, at de maatte slagtes straks, andre druknede og drev tildels iland, tildels forsvandt de aldeles. Ca. 70 ren gik tabt for 4 familier. Som en aarsag til renavlens tilbagegang er blandt andet anført den begyndende kult-ur. Børnene maa nu gaa paa skole og bliver da vant til at bo i varme stuer paa kirkestederne i de 9 uger, skolen varer, i den strengeste vintertid. De faar smag paa ovnsvarme og et behageligere liv. Skikken’er derhos blevet den, at fjeldfinkoner, som har smaabørn, bor hele vinteren paa kirkestedet, hvor de syr komager og de nødvendige klædesplag til eget brng, og de bliver efterhaanden uskikket til en livsgjer- ning, som kræver haardførhed. Renhjorderne overlades nu og da til mere eller mindre dyg- tige tjenere. Om finnerne paa Kolahalvøen ytrer den tidligere guvernør i Arkangel, Engelhart, at han aldrig har forstaaet de jammerklager, som ofte høres i literaturen og endog i officielle beretninger over den begrædelige tilstand, hvori samojeder og fim1er er komne, over de haarde vilkaar og de savn, under hvilke de lever, den maade, hvorpaa de udnyttes af naboracerne o. s. v. Det er en kjendsgjerning, at de umaadelige tundraer og skogs deroppe i nord praktisk talt er deres egne, som de kan udnytte helt, som de vi1; hvad enten de fisker, jager eller vogter sine dyr-, saa kan de frit flakke om overalt, som de finder for godt eller, som det passer for renhjordernes behov, og det over mil-