Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/125

l 18 FINMARKENS AMT. “ Den 4de februar 1899 seilede et engelsk dampskib, «Mani- toba», med renerne fra Bossekop. Efter en haard overfart naaede skibet den 25de februar New Jersey. Kun en ren døde under- veis. I Alaska trivedes renen, og eskimoerne blev flinke til at behandle den. Paa Grønland driver eskimoerne jagt paa rensdyr, men de forstaar ikke at tæmme den. Det er ikke faa rensdyr, som ned- lægges paa Grønland R“ink antog, at der i 1845–49 aarlig fældtes 8–9 OOO dyr aarlig i Nordgrønland; i Sydgrønland anslog han udbyttet af renjagten til ]6000 dyr aarlig i l84O–45, og til halvdelen eller 850O dyr aarlig i 1851–-55. Udbyttet af vildrenjagten paa Grønland er efter dette ligesaa stort som udbyttet af renavlen i Finmarken, hvad kjød og skind angaar, skjønt pengendbyttet naturligvis er ringe, da der er n1onopolhandel paa Grønland, og eskimoerne fik, da Rink skrev, kun 4O øre for et- renskind, og kjødet betalte-S ved kolo11ierne med 3 danske Skilling eller lidt over 6 øre pundet eller l2 øre pr. kg. Efter udbyttet af vildrenjagten har rensdyret betingelser for at trives i mængde paa Grønland, og ligesaa finnerne. Deres tre værste fiender mangler her: der er for det første ingen u1v, for det andet er der ikke brændevin, og for det tredje er der ingen bumænd, som driver jordbrug. Vanskeligheden ved rendriften synes at være den, at tilgang paa skog er liden eller ingen. Efter en reise i Nordgrønland i 1875 bragte Helland spørgs- maalet om en overførsel af finner og ren til Grønland paa bane, og han fik professor Friis til at interessere sig for sagen, saa at denne i 1883 skrev en artikel om kolonisation af Grønland ved fjeldfinner. Disse planer om at overføre ren fra Finmarken til Grøn- land er der først i de sidste aar i Danmark gjort de første skridt t-il at virkeliggjøre. Der er stor sandsynlighed for, at et forsøg vil lykkes, ligesom i Alaska. Grønlands store, øde strækninger, hvor tidligere flokke af vilde rensdyr streifede rundt, vilde sikkert vise sig godt egnede til ophold for hjorder af tamme rensdyr. Mange grønlæn(lere, navnlig saadanne, som ikke er dygtige sælfangere, vil vistnok, naar finnerne lærer dem op, blive ligesaa gode rensdyrvogtere som eskimoerne i Alaska. Efter en forholdsvis kort aarrække vilde de tamme rensdyr vokse i antal, naar man sparer hjorden i den første tid. Mangelen paa ved vil dog være en hindring. Paa Island er der rensdyr, som er overført fra Norge. Noget efter l77O blev der nemlig ved den danske regje- rings foranstaltning overført ren fra Island. i Den senere omtalte præst i Koutokeino. Olav Josephsen Hjort,