Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/141

132 FlNMARKENS AMT. I Kan-asjok var der nu meget daarlig beitesmark, saa det var en Sjeldenhed at faa fede ren i dette distrikt. Amtmanden i Finmarkens amt skrev i 1874, at siden grændse- spærringen i 1852 havde fjeldflnnernes stilling været et liv i trængsel og tilbagegang. Ikke alene var det omraade, hvorpaa ren- hjorderne søgte føde om vinteren, blevet indskrænket, men de norske mosemarker var ved den stærke benyttelse blevet stærkt medtagne. Paa samme tid havde den tiltagende bebyggelse ved kysten og vasdragene virket til en indskrænkning af sommerbei- tet. Følgen var en formindskelse i rensdyrenes antal. Medens disse i 1845 udgjorde 70 55O stykker og i 1852 efter oplys- ninger af den efter græ11dsespærringen nedsatte kommission 75 O0O eller efter kommissionens mening nærmere 1OO OO0 styk- ker, var antallet ved tællingeme i 1855 og 1865 gaaet ned til 83 554 og 65 27O stykker og efter en ved udgangen af 187O foranstaltet tælling til 51896 eller korrigeret efter et skjøn til 56 000 stykker. Fjeldfinnernes antal var i samme tidsrum for- mindsket fra 1325 i 1855 til 1034 i 1870. Værdien af renSdyrene i 187O udgjorde 616000 kr. med en aarlig afkastning af 88 20O kr. En kommission af 1875, der afgav indstillingi 1886, ytrer, at grændsespærringen i 1852 har været til større ruin for Karasjoks fjeldfinner end for Koutokeinos. Den henviser til tællingerne i l865 og l875, efter hvilke antallet af rensdyr udgjorde: I Kan-asjok. I Koutokeino. I l865 . . . . 22 70O 28 2OO - 1875 ..... l5 OOO 31 OOO Udvandring af norske finmarksfinner til Finland har ikke været betydelig. Saadan udvandring udsætter de udvandrede finner for at blive udelukkede fra sommerbeiterne i Norge v Derimod har der som følge af grændsespærringen foregaaet udvandring af norske finner til Sverige, nemlig fra Koutokeino til svensk Enontekis (Karesuando), hvorfra enkelte har flyttet videre sydover helt til Gellivare. Fra finlandsk side blev der ikke givet koutokeinoflnnerne adgang til at drage frem og tilbage mellem Sverige og Norge over den kile af Finland, der gaar ind mellem de to riger nord- og vestover til Koskimmodka og Haldde. Finnerne fra Kontu- keino vilde paa en a to dage kunnet komme med sine dyr over Husk Enontekis til Sverige. Veien er 2 til 3 mile lang. Spær- ringen af denne adkomst virkede som et forbud mod koutokeino- finners renbeitning om vinteren i det nordlige Sverige. Veien tal Karesuando norden- og vestenom nævnte finske landstrækning er