Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/15

8 FmnABkENs AMT. C Øienbrynene er svagt udviklede og lyse. Ansigtsudtrykket er noget bnt og ikke sympatisk. Haaret er altid blondt, som oftest linfa1–vet eller lys cendré, i tupperne er kvindernes haar ofte gult eller rødgu1t; det er glat, aldrig krøllet, meget mygt. Hos børn er det saagodtsom altid linfarvet, af og til. ganske gulhvidt; hos ældre mørknes det ofte Iidt, saa det bliver cendré; dog beholder haaret ikke sjelden en mørkere linfarve. Skjægvæksten er i almindelighed liden og viser spredte, korte, stive, lyse haar, stundom med et svagt rødt drag, fornemmelig paa hagen; sædvanligvis rager de bort denne daarlige skjægvækst, saa man kun sjelden faar se den helt udviklet. Kvænen er alvorlig, mandig, tungsindig, eftertænksom, inde- Sluttet og lidet talende, er ikke begeistret, livlig eller letbevæge- lig (hverken aande1ig eller legemIig)ɔ men tvertimod træg og langsom, ugratiøs og klodset i sine 1egemsbevægelser, i aller- høieste grad konservativ og ei tilbøielig til forbedringer; han er ikke foreta-gsomhedens mand, hverken til gode eller slette gjøre- maal, ikke tilbøielig til modstand mod myndighederne. Han er mistænksom og ikke fri for misundelse og hevngjerrighed, er langsint og udsætter sin hevn til et beleiligt tilfælde, hvorved grovt overlagte overfald ikke hører til sjeldenhederne. Han er i høi grad fatalist og fornøiet med lidet; han udholder selv de største lidelser med beundringsværdig standhaftighed og taal- modighed. Skjønt han er træg, er han overmaade ihærdig i sit arbeide, og paastaaelig som han er, slipper han ikke taget, saalænge han ser nogen mulighed for at lade være. Han er hjælpsom mod sin næste og gjæstfri, hvis han bliver venlig og rigtig behandlet Han er trofast, om han end ikke giver særlige tegn paa ømhed og heller viser det i gjerninger end i ord og talemaader, ligesom han aldrig udtrykker sig i superlativ eller positiv, men forsigtig og reserveret. Han maa- siges ikke at være hurtig, men sikker i sin fatteevne, grund.ig, gjennemtænker sit emne langsomt, men nøie; han er ikke musi- kalsk, ikke poetisk (han er ialfald ikke skabende paa disse om- raader), man hører ham sjelden synge. Kvænen har ikke noget vakkert eller indtagende ydre. Dette gjælder ikke blot mændene, men ogsaa kvinderne; disse sidste har sædvanlig mindre kantede, mere runde ansigter, men det er sjelden at se en vakker kvinde blandt dem. Denne race udmærker sig saaledes ikke ved ydre fortrin; et af dens karaktertræk er seighed, legemlig som aandelig, og den er en kraftig race, som maa kunne bestaa i kampen for til- værelsen. Den er desuden i det hele frugtbar. Med den seksu- elle moral regnes det ikke saa nøie, den er snarere slap.