Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/155

Denne siden er ikke korrekturlest

l-iii FINMARKENS AMT. mindre end de i Enare, men de kan dog afgive 11æring for de dyr, som nu eies af Næsseby og Varanger fjeldfinner. Fra gjærdet drager rensdyrene langs sydsiden af Varanger- fjorden paa fjeldene henimod Bugøfjord for derfra at trække ind- over landet henimod Øvre Pasvikdal. Under denne flytning har de et snevert rum at bevæge sig paa; de er tvungne til at færdes langs den finske grændse og nær denne. Det gjælder da for fjeldfinnerne at passe sine dyr, saa at de ikke forvilder sig ind paa- Finlands omraade; thi her passer lensmanden i Enare paa og konfiskerer saa mange ren som- muligt, hvoraf han selv har fortjeneste. Af de beslaglagte ren bliver en tiendedel solgt ved auktion, resten jages tilbage over grændsen. Træffes de samme ren atter indenfor Finlands grændse, bliver de paany beslaglagte og reducerede med en tiende- del. Paa den maade taber de norske fjeldfinner aarligaa-rs mange ren. De fjeldfinner, som om sommeren har tilhold paa de andre halvøer paa Gor-gas njargga (Zɔ: mellem Tana og Laksefjord), paa Spierta njargga (ɔ: mellem Lakse- og Porsangerfjord), paa Vuorje njargga (;): halvøen vestenfor Porsangerfjord) og paa halvøen melle111 Altenfjord og Kvænangen, bruger til Samlingen af hjorderne maa- neder og erfa-rer ofte, at deres hjord er svundet ind. Vistnok passer ikke fjeldfinnerne om sommeren sine hjorder ordentlig, men det er selv med deres bedste vilje ikke godt muligt at hindre dyrene i at sprede sig til fjerne steder over grændsen mod Finland, hvor de mangen gang forsvinder i store flokke. Om opførelse af rengjærder over de nævnte halvøer har der tidligere fremkommet andragender, dels fra fjeldfinnerne i Karas- jok, dels fra finnerne i Koutokeino. Saaledes ønskedes gjærder fra Bækka-rfjord i Laksefjord til Langfjord i Tanafjord, fra Børselvens munding i Kistrand til Vadnasgiedde ved Laksefjord, fra Repparfjord i Kvalsund herred til Olderfjord eller Ytre Billefjord i Kistrand. Disse gjærder vilde imidlertid blive lange og kostbare. Det er fra svensk side erkjendt, at svenske jinner ikke tid- ligere har søgt beite for sine ren nordenfor Lyngenfjorden i Tromsø amt. De svenske finner har ingensomhelst hjemmel til at søge sommerbeite i Norge nordenfor eller østenfor nævnte punkt. Svenske finner synes i den Senere tid at have vist tendens til at udstrække sin sommerbeitning nordenfor nævnte linje, noget som administrationen af al magt maa sætte en stopper for. Man har ikke altid holdt sig skarpt for øie, hvor den nordligste grændse for de svenske flnners beitningsadgang i henhold til finne- kodieillen har gaaet