Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/156

FINNERNES VANDRINGER OG RENENS BEITNING. I47 Uagtet det saaledes er paa det rene, at svenske finner ingen- somhelst adgang har til at søge beite for sine ren i Finmarken, har de dog i de senere aar i ikke ringe udstrækning øvet saa- dan brug i Koutokeino. Ifølge indhentede oplysninger er i aarene fra og med 1884 til og med 1898 ialt l26 svenske finner anmeldte at have ladet sine ren beite ulovligen i Koutokeino. Ogsaa i maanederne januar, februar og marts 1901 skal ad- skillige svenske finner fra Karesuando over finsk Enontekis være komne med sine ren ind i Koutokeino, angivelig fordi beites- markerne paa hjemstedet var overisede, saa dyrene ikke kunde komme til mosen, men var udsatte for hungersdød. I vinteren 1902–-O3 var ligeledes trængt ind i Koutokeino 6 svenske fiytfinner fra Karesuando med omkring 4000 ren eller flere; de opholdt sig i distriktet i omkring 3 uger til fortrængsel for de norske flytfinner. sj0fi1l1lO1’11Oc Sjøfinnerne nedstammer fra fjeldfinnerne. Det er forarmede fjeldfinner, som har maattet forlade sine kjødgryder for at hente sin næring fra det gavmilde hav. De har fæstet bo paa landstrimmelen langs fjordsiderne og kysten over hele Finmarken. Saavel læger som missionærer og reisende er enige i at be- tegne sjøfinnerne som en lavtstaaende befolkning baade materielt og aandelig. Finnen opgiver ikke nomadelivet af lyst, men af nød; høist ugjerne flytter han ned til sjøen, hvor han ikke føler sig hjemme; han vil helst bo i fjeldet blandt sine dyr, og hans hu staar til fjeldet og til renkjødet. økonomisk er sjøfinnerne oftest daarlig situeret. Fiskeriet er den vigtigste næringsvei. En del aar faar de nogle faa pote- ter, andre ikke. Som sultefodringen drives, er udbyttet lidet ogsaa af kreaturerne, og finnen er fuldstændig afhængig af fisket. S1aar dette feil, staar nøden for døren. Man træffer ofte paa lange strækninger ikke paa et eneste hjem, som giver indtryk af den allerringeste velstand. De, som er kjendt, siger dog, at det er ikke fuldt saa galt, som det ser ud til. Der er flere, som eier noget, og de fleste har sin gamme eller sit lille hus og en liden jordflek, stor nok til at skaffe dem lidt melk aaret igjennem, hvis den blev dyrket og“ passet til- strækkelig, og hvis deres kreaturer blev stelt paa en fornuftig maade. Hvis jordlappen ikke er stor nok til at skaffe hø til en ko, holder finnerne sauer, som de melker. Fattig-dommen er dog ofte stor, og ikke sjelden er den selvforskyldt; thi mange nytter ikke tiden, naar der er noget at gjøre, eller de sløser bort den