Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/163

l?‘)4 I–’INMARKENS AM’l’. vuggende overkroppen frem og tilbage, med slappe lemmer, sløvt blik og saglende mund, af og til givende en uartikuleret lyd, der gjerne enderi en kold, uhyggelig latter. En(l ikke saa liden aandsgnist af forstand fandtes hos denne idiot, at hans opmærk- somhed kunde vækkes ved synet af de fremmede. Her ligger forstanden død, saa end ikke dyrets instinkt blev ham givet, og bedrøveligt nok er idiotismen mere end almindelig udbredt blandt den finske befolkning. Alle, ligefra barnet, der netop kan kravle om ved egen hjælp, indtil den stivnede olding, besidder den færdighed at kunne færdes inde i den trange bolig saa lavt nede paa jordgulvet som vel muligt. Sysler de omkring med noget, gaar de i en ludende, bøiet stilling. Til stole benytter finnen jevnligst sine hæle, eller han indtager skrædderstillingen paa en gammel bastematte. For- uden den omtalte tverstok kan en lav krak, tilstelt af en natur- lig tilvokse11 trekløftet træstump, gjøre tjeneste. Til leie tjener et re11skind bredt ud over noget birkeris. «Der ligger da sønnen ved faderens fod, og datteren ringvis mod moderen snoet, og søster ved broderens ende.» 1ldstedet er anbragt imellem nogle stene paa jorden midt i gammen. Hvergang ild skal gjøres paa og vedligeholdes, maa vedkommende i regelen med raat brændsel, ligge her en st1md, med hovedet klos ned til, pustende og blæsende for at faa det til at brænde, en forretning, der bliver end mere besværlig ved den totale mangel paa nogensomhelst anden træk. Naar det en- delig lykkes, saa fyldes gammen ligesnart med røg, der tvinger samtlige beboere – folk som fæ –- ned i det laveste luftlag; de 1naa, for at kunne aande, ikke hæve hovedet over et par fod fra gulvet, og endda forholde sig rolige for ei at sætte røgen i be- vægelse, saa endog dette knapt tilmaalte pusterum bliver røgfyldt. Nu fremkommer ligesom med nødvendighed det velkjendte bil- lede af en kreds finner, der sees i huksiddende stilling leirede rundt ilden for at varme sig. Tilhøire staar gammens firfø(lde(le beboere i rad fastbundne til væggen –- baade kjør, gjeter og faar, hver i sin trange baas. lhøst, før de blev ført ind i denne vinterbolig, var de, efter at have gaaet sommeren over ude i det frie paa en god ha-vnegang, om end smaa, saa dog rene, pene og trivelige Nu er de magre elendige, smudsige og udrøgede skabninger, der vidner om, hvor langt grændserne for sultefodringen kan naa. Naar man ei vidste, at det var almindeligt bofæ, vilde man falde paa, at det var nogle for finnerne særegne huSdyrformer. “ EIVefl1111eI’ Og Sl(0ItGflII1I(Ð1’. Navnet elvefinner er kun lidet brugt i Finmarken; men der er en l(laSse iinner„ som ikke er