E1.vEF1NNEH OG SKOL’1’EFINNER. 157 deres klædedragt og boligernes indre er yderst smudsigt. Dog har 2 mænd af den yngre generation drevet det til lidt større velstand. Skolterne sender ikke sine børn i den norske skole; og man har hidtil ikke forsøgt at bringe lovens bestemmelser i udførelse ligeoverfor dem. Skoltefinnerne ved Pasvikelven er vistnok russiske finner, men de lever lige ind paa den norske grændse og har tildels sit fiskeri i Norge, hvorfor de her skal omtales. Skoltefinnerne ved Pasvikelven er elvefinner. Deres religiøse begreber fordrer mange fastedage og tillader dem ikke at spise meget kjød. De har faa rener og holder dem ikke saameget for at faa kjød eller melk som for transportens skyld. Deres hoved- næringsvei er laks- og ørretfiske i elven og lidt sjøfiske i fjorden paa norsk grund. De er ogsaa jægere. Større kvæghold har de ikke. Hver familie holder nogle faa sauer, som de tager med paa sine flyt- ninger; kjør har de ikke. Skjønt skolterne ikke ernærer sig af renavl, men væsentligst ved fiskeri, er der hos dem meget, der minder om flytfinnerne. Skjønt de paa en maade maa siges at være fastboende, har de helt ifra sjøen og indover landet visse stationer, hvor de op- holder sig med sine familier visse tider af aaret, alt eftersom fisket slaar til eller som deres bedrift forøvrig kræver det. Skolterne i Boris-Gleb er patrioter; de er det store keiser- riges tro undersaatter og ser foragtelig ned paa sine norske brødre. Vore finner har igjen en tilbøielighed til at gjøre nar af de van- kundige russefinner. I sprog, skikke, udseende og klædedragt er de temmelig for- skjellige fra de norske lutherske finner. Der er den eiendommelige Svaghed hos de russiske finner, især deres kvinder, at de ved en ringe foranledning kan komme i en eksalteret, vanvittig tilstand, saa de ikke ved, hvad de foretager sig. Blot kvinderne bruger nationaldragt, særlig er den høie kam- formige hovedbedækning, de altid bærer, paafaldende, medens mændene oftest optræder i gamle afiagte klæder af almindeligt europæisk snit, som kan give dem et ganske snurrigt udseende. Der klages med rette stærkt over sko1tefinnernes urenslighed i husstel og i levemaade. De for renslige mennesker ubehagelige dyr har frit spil. Fisken bliver tildels kogt hel, som den kommer af vandet med tarmene i. Efter maaltáderne bukker og korser hele familien sig, idet pege- fingeren føres fra pande til bryst og fra skulder til skulder, idet de siger nogle ord, som vel er en takkebøn. J
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/166
Denne siden er ikke korrekturlest