Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/169

Denne siden er ikke korrekturlest

160 I–’INMARKENS AM’I’. «Skoltemarkedet1ɔ. Saa samles de ved Boris-Gleb en tid Om vaaren (til midten af mai), før de drager paa fiske. Lærebøgerne var i l893 russiske; nu er der oversættelse til skoItefinsk af Matthæi evangelium (fra l894Ï1 og en ABC med skolteflnsk og russisk tekst (kl895). Deres hytter er simpelt indrede(le, smaa, ca. 5 m. i firkant, byggede af tømmer og uden grundmur, heller ikke findes gulv i sommer- og høsthytterne. Døraabningen er saa lav, at man maa høie sig for at komme ind. I et hjørne ved siden af døren findes peisen opmuret af flade stene og med en kort Skorsten ragende op over det lave tag. Langs de 3 vægge løber brede briske, der tjener baade til sove- plads om natten og til at sidde eller ligge paa om dagen, og her har de alle sine klæder og sin smule husgeraa-d opdynget. Et vindu. saa stort som en almindelig rude, findes paa en af væggene, og i et hjørne altid et helge11billede, for hvilket alle indtrædende korser sig. I et saadant lidet hus kan der leve fl-2 eller flere familier, saa de er nøisomme med pladsen; deres omflakkende liv gjør, at de nøier sig med mindst muligt i hensyn paa bolig, skjønt de har let nok adgang til tømmer. Tidligere var det ikke saa nøie, om de satte sine boder ogsaa paa norsk territoriun1, men i de senere aar har man ført opsyn med, at saa ikke sker. Der er gamle tomter efter skolternes tid- ligere gammer og boder rundt om i de norske skoge. Ved paasketider drager de med præsten ned til kirken “ved Boris-Gleb for at feire høit-iden, den Største i Rusland, og for at faa sine kogekar indviet til kjødspise efter den lange faste. De skoltefinner, som om høsten og første del af vinteren ophoIder sig paa forskjellige steder spredt over hele Pasvikdalen, samler de paa fjeldvidderne omstreifende tamren og passer dem. De samler alle de ren, de kan overkom1ne, ikke alene sine egne, men Ogsaa dem, som tilhører norske undersaatter; og naar vinter- føre er indtraadt, faar enhver sin kjøreren udleveret mod erlæg- gelse af 2 kr. for hver ren for indfangning og pasning. Dette er en indtægtskilde for skolterne: og godt er det, at disse i dette arbeide er ærlige, t-hi det vilde ikke være forbundet med syn- derlig risiko for dem at sætte sig i besiddelse af alle de ren, de fandt paa russisk grund og slagte dem eller tiIbageholde dem som tilhørende nordmænd. Ingen kunde kontroIere dem. Hver vinter kommer nordmændenes kjøreren hjem, enten sendt ved leilighed eller overbragt af vedkommende fi11der. 0verraskende er deres kjendskab til, hvem hver ren tilhører-; thi det er ikke nok at have rede paa øremærkerne, da en ren kan have skiftet eier mange gange efter at være bleven mærket. Efter grændsespærringen af 185:3 skal rener fra det ene land,