El.VEFlNNliR OG SK01.TEF1NNER. 161 naar de træffes i det andet, konfiskeres. Stiltiende har der dog udviklet sig en praksis til bedste for begge parter; fra de russiske autoriteter lægges der ikke hindring iveien for, at rener, tilhørende nordmænd, faar gaa paa sit vante sommerbeite i Rusland, naar de er kjøbte af skoltefinnerne og bærer deres mærke i øre11e. Paa den anden side har de norske autoriteter i regelen vist en klog tolerance ligeoverfor skoltefinren, der er paatrufne inden norsk omraade. Livet vilde blive utaaleligt for grændseboerne paa begge sider af Pasvikelven, hvis de ikke tolererte hinanden i dette stykke, eller hvis man ved klagemaal gav øvrigheden anledning til at blande sig i sagen. Saalænge renen er det vigtigste trans- portmiddel om vinteren i disse egne, vil nordmændene og skolte- finnerne trænge til hinanden. Skoltefinnernes rensdyr forsyner Sydvaranger med kjøreren. De norske fjeldfinner, der med flokke paa mange tusend ren hver vinter tilbringer nogle maaneder paa Sydvarangers fjelde, tilbringer hele sommeren med sine dyr i Nordva1–anger og naar ikke indover Sydvarangerfjeldene før henimod jul, eller længe efter at der er fuldt vinterføre. Til de norske fjeldfinner vil man nødig betro sine ren, thi fjeldfinnerne kan i de svære flokke af sammenblandede ren vanskelig nok holde rede paa sine egne dyr, end mindre paa fremmedes. Skoltefinnerne ansees ogsaa for ærligere end fjeldfinnerne. I Sydvaranger er der ingen, der melker sine ren, men det gjør de tildels i Enare. Skoltefinnernes vandringer her fra Boris-Gleb liguer de rus- siske finners, deres nærmeste frænders, vandringer. Disse sidste følger om eftersommeren, naar laksefisket ved e1ve og fjerde er slut, med sine renhjorder til de fiskerige ind- sjøer i Kolahalvøens indre, som er rige paa harr, fjeldørret, gjedde, abbor, laks og sik; dette fiske er tilladt ifølge en ukas, og her tilbringer de tiden fra høst til jul. Til den russiske jul samles alle familier til sine byer, hvor der findes kirker og tildels skoler. De større byer kan tælle op til 30 familier. Opholdet i disse byer varer til midten af april. Husene her er i almindelighed af tømmerstokke, oftest inddelt i 2 værelser, det ene med et ildsted i det ene hjørne. I et andet hjørne er helgenbi1leder. Disse finner tilhører uden undtagelse den orto- dokse lære; de taler russisk med fremmede, men finnesproget sig imellem. Paa væggene hænger billeder af russiske martyrer, og i de fleste huse findes en themaskine (samovar). Om vinteren er mændene beskjæftiget med at skydse folk og kjøre varer, de har ansættelse paa poststationerne, passer renerne og drikker sig fulde, saa snart de faar anledning til (let, kvinderne med. 11 – I–’i11nmrkens amt II.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/170
Denne siden er ikke korrekturlest