Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/172

ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER I63 rubler; før den toges i brug, blev den indviet den 23de august l874 af Arkangels ældste præst, den henved 8O aar gamle Po- poff. Tilstede ved denne leilighed var guvernøren af Arkangel, hr. Paavesaatsky, med mi1itært følge fra or1ogsskonnerten Sa- mojed. Den forrige guvernør, 1gnatoff, besøgte Sydvaranger i 1872, da han den 18de juli høitideligen nedlagde kirkens gr1mdsten. Boris og Glebs nye he1ligdom er opført i russisk kirkestil og er i ydre og indre udstyr vistnok for tiden det vakreste tem- pel i russisk Lappland. Naar man en vakker dag kommer opover elven, tager kirken sig godt ud mellem det frodige løvværk med sine hvide vinduskarmer og det lysegrønt malede, med Zink- plader tækkede tag. Det firkantede skib bærer over sit tag et lidet kuppeltaarn med forgyldt fløi, og over forhal1en hæver sig et større klokketaarn, ligeledes med forgyldt fløi paa toppen. Indvendig er kirken rigt udstyret med malede billeder, dekora- tioner, forgyldninger, silkebroderier og standarter i brogede farver. Russernes kirke skiller sig fra den øvrige græsk-katholske kirke deri, at den, foruden malede billeder-, ogsaa benytter udskaarne, udhugne og støbte. Helgenbillederne her nord er næsten alle malede. I Boris-G1ebs kirke er kun et par billeder i ophøiet ar- beide, et tildels af sølv støbt større Kristus-billede, der benyttes ved Kristi begravelsesceremoni, samt et mindre, udskaa1–et i elfen- ben, der benyttes ved præstens læsning over afdøde. Blandt kirkens billeder er der fantasibilleder i større format af de tvende mythiske kongesønner Boris, prinds af Raastava, og Gleb, prinds af Muroma. Lignende malede helgenbi1leder paa trætavler, æld- gamle og af et høist modbydeligt udseende, er der i overflod i det gamle, nu for1adte kape1; et par er eller var ophængte i Trifons hule ved Bøkfjorden paa norsk grund, hvor skoltefinnerne stundom pleier at gaa ind og for-rette sin andagt. Kirken har intet kor, men alteret er ved en mellemvæg (for- hænget) skilt fra det egentlige skib eller rummet, hvor menig- heden samles. lndenfor mellemvæggen er et langt og smalt rum, der bærer navn af alteret, og hvortil adgangen fører gjen- nem en forsiret hoveddøri midten og to mindre døre paa siderne. Herind faar ingen kvinde tilladelse til at komme, ikke engang selve keiser-inden, ei heller nogen mand, der har været gift mere end en gang; igjennem hoveddøren i midten, der under guds- tjenesten til visse tider af præsten betydningsfuldt aabnes og lukkes for den andægtige menighed, har alene han, samt keiseren og biskopen t“illadelse til at gaa. I rummet opbevares kirkens kar, præstens og klokkerens dragter og øvrige rekvisita, hen- hørende til gudstjenesten. Kirken opvarmes ved et varmeappa- å .